147 / 470
1 3 4
KRISTIANSBORG
stin le Clerc, der kommer fra Frankrig og dør her som Professor ved Kunst
akademiet, er stærkt sysselsat ved Kristiansborg, og der kan nævnes en
Række Italienere. Billedhuggeren Antonio Auzoni, der spillede en Rolle ved
Kjøbenhavns Slots Istandsættelse under Frederik IV, blev efterfulgt af Gio-
vanni Andreoli og han igjen af Carlo Enrico Brenno, der snart kaldes B illed
hugger og snart Stukkatør. En Mand, der særlig voxer op med Kristiansborg,
er den tyskfødte Jacob Fortling. Han kommer hertil som Stenhuggersvend,
kaldes 1738 i Slotsbygningskommissionens Resolutionsprotokoller for Mester
svend, men beskjæftiges allerede Aaret efter som Mester. Han drages synligt
frem af Ingeniørkaptajn N. Eigtved, der virkede som Hof-Bygmester. 1740
bliver Fortling Hof-Stenhugger, 1756 Hof-Bygningsinspektør og 1760 Hof-
Bygmester.
Da Stenhugger Weyse i 1733 undveg, opstod der Uroligheder mellem
hans Folk, der alle synes at have været Tyskere. W eyse maa være løben
med deres Lonning, og hans Mesterkvalifikationer synes kun at have været
saa som saa, hvad der Altsammen satte Spor. Under 19 April 1734 fore
ligger der et vistnok fra Slotsbygningskommissionen udgaaende, paa Tysk
affattet Projekt til et Reglement, ved hvilket man haabede at kunne faa Hold
paa de urolige Stenhuggere. Det forelagdes Kongen til allernaadigst »Correc-
tion oder Approbation«, og det blev strax approberet.1 Den 24 April 1734
udkom Reglementet paa saavel Dansk som Tysk. Efter det skulde Stenhug
gerne bl. A. indordnes under Murerlavet, og det har sin Interesse at se,
hvorledes Bestemmelsen herom samt Fremkomsten af Reglementet som Hel
hed motiveres.
Det var bragt i Erfaring, hedder det, at adskillige hertil komne Sten
huggere uden rettelig at have lært Haandværket havde udgivet sig for og
faaet Arbejde som Mestere. Da her intet Stenhuggerlav var, kunde Saadant
ske, og det havde virket hojst uheldigt. Disse Mestere havde nem lig, for at
kunne udføre det dem anbetroede Arbejde, maattet sikre sig særlig gode
Svende, der hurtigt kom under Vejr med Forholdene og havde benyttet Situa
tionen til at forlange en forhojet Dagion samt til at komme og gaa paa Arbejds
stedet ganske efter eget Behag. Dette havde igjen ført til, at de andre Me
stere, der havde lært tilgavns, bleve tvungne til at indromme deres Svende
lignende Fordele, ja det onde Exempel havde begyndt at indsnige sig hos
haade Murerne, I ømrerne og Snedkerne. Nu skulde Reglementet raade Bod