146 / 470
KRISTIANSBORG
1 3 3
lede, ikke at tale om, at Mesterne nu og da alvorligt maatte tage det op
med de Officerer, der opmaalte det udførte Arbejde.
Men med alt Dette voxede Slottet stadig. Tiden kom, da det var saa
nær færdigt, at det kongelige Indtog i det kunde fastsættes. Saa blev der
pludselig Hast bl. A. med at faa et Par Stalde færdige, og i Juli 1740 opfor
dredes Folmer og Zuinpe til at have dem i Stand inden Vinteren. Det turde
de dog ikke paatage sig, Tiden var for knap, og saa fik Murmester Philip
de Lange, i Avgust 1740, Arbejdet først ved Garderstalden og derpaa ogsaa
ved Prinsestalden, men skjondt han ønskede og fik næsten 100 militære
Murere til Raadighed, stod Staldene dog ufuldendte, da Indtoget fandt Sted
den 26 November. Der manglede Mursten, og saa blev der lagt et Bræddedække
over de rejste Mure. Saaledes var der stadig blevet gjort i alle de Aar, Slottet
var under Bygning; i November var Murværket som Regel blevet dækket,
for at det ikke i Vinterens Løb skulde tage Skade af Sne og Regn, og i
April Aaret efter tog man igien som Regel det skjærmende Dække bort, for
paany at begynde Arbejdet, der forøvrigt søgtes fremmet paa alle Maader.
En af de paa Slottet arbejdende Tømmermestere Joseph Zuber opfandt saa
ledes en Maskine, ved hvilken Murstenene kunde vindes op paa Stilladserne,
og af den kom der efterhaanden mindst fem i Gang.
Det var imidlertid ikke Murarbejdet, der tog den storste Interesse ved
Slottets Bygning, Stenhuggerarbejdet spillede en nok saa stor Rolle. Alle
Slottets Mure beklædtes fra Kjælder til Tag med hugne Sandsten, der for
største Delen kom fra Sachsen (Dresdener-Sten), men selvfølgelig børes der
ogsaa om andre Stenarter. I Marts 1733 kløver og fuger Stenhugger Jeremias
Huhn Kampesten til Slottets Grund, og i September s. A. er Stenhugger-
mester Cornelius Weyses Folk, i Alt 12 Personer, beskjæftigede med at hugge
Kjældervinduernes Ornamenter i Bremersten.
Hvad der imidlertid her strax falder i Ojnene, er, at de haandværks-
mæssige Stenhuggere her gaa Side om Side med de mere kunstneriske Sten-
og Billedhuggere, der igjen staa i nær Forbindelse med de saa kaldte Stuk
katører eller Gibsere. Og vi møde her lutter Udlændinge, Tyskere, Fransk
mand og Italienere. Det er den fra Bremen stammende Billedhugger Didrik
Gercken, der i 1733 hugger de to Grundsten, som Kongen og Kronprinsen
nedlagde, og da den ovennævnte Stenhuggermester Weyse i samme Aar und
viger herfra, er det Gercken, der faar Opsyn med hans Folk. Louis Augu