143 / 470
KRISTIANSBORG.
RUNDMUREDE
Huse vare de kjøbenhavnske Borgere for dyre, Bindings-
værk stod dem bedre an, og ved sin Regeringstiltrædelse fandt Kristian
VI det rigtigt omtrent strax at komme dem imøde. De smaa, fattige Borgere
kunde gjærne faa det saa tarveligt, som de efter deres Ivaar mente, at de
maatte have det. Men han, Enevoldskongen, burde have det ganske ander
ledes. Vel var der af hans Fader Frederik IV anvendt meget paa at ombygge
det gamle Kjøbenhavns Slot — det var ved den Lejlighed, at Joseph Tusca-
nello, der blev Murmester i Kjøbenhavn 1729, var bleven forskreven hertil
fra Italien — men Slottet var dog ikke tidssvarende, og i det Slot havde den
kun adelige Dronning Anna Sophie levet og resideret. Dér vilde den stive
Dronning Sophie Magdalene nødigt bo, og saa blev det da besluttet, at Kjø
benhavns Slot skulde forsvinde, og at et nyt Slot, Kristiansborg, skulde opføres
i enevældig Glans, trods Landets fattige Kaar.
Kjøbenhavn laa endnu delvis i Ruiner efter den store Brand og stred
endnu haardt for at blive kun tarveligt gjenopbygget, da Nedrivningen af det
faa Aar for med ikke ringe Bekostning istandsatte Kjøbenhavns Slot begyndte,
den 10 September 1731. Det var mest Soldater, der anvendtes hertil, men
vi træffe dog ogsaa Mursvende. I Begyndelsen af 1732 have saaledes Mur-
mesterne Lars Erichsen og Ole Larsen Folk i Gang med at nedhngge Buer
°g Brystninger mellem Pillerne i Riddersals-Flojen ligesom »Gevolben« over
Longangen. Det kan læses i den af Lakaien Poul Frølund som Bygnings
skriver førte Journal, der giver mange interessante Oplysninger.1 Han har
bl. A. optegnet alle de Dage, paa hvilke Svendene »fejrede«, og det er ikke faa.