151 / 470
1 3 8
KRISTIANSBORG
Dens stadige Ønske om at opnaa de billigst mulige Priser var ogsaa til Gavn
for dem. Den vilde saaledes ikke föje Brenno, da han, som ovenfor nævnt,
anmodede den
0111
ikke at beskjæftige nogen Svend, han havde forskrevet,
som Mester. Den vilde ikke bindes ved noget Løfte, der kunde hindre den
störst mulige Konkurrence. Da Stukkatør Steltzer meldte sig, fik han strax
Arbejde, idet Komm issionen ved den Lejlighed udtalte, at den betragtede
det som rigtigt, at Arbejdet fordeltes mellem samtlige Mestere. Hvad det kom
den an paa, var som sagt at opnaa de billigste Priser. Da den i Februar
1738 finder le Clerc for dyr, henstiller den til Kongens Afg'jörelse,
0111
den
skal betale le Clerc for at udføre de nødvendige Tegninger og for at føre
Tilsyn med det Arbejde, som skulde udføres efter dem, men ellers direkte
træde i Forbindelse med Svendene, eller
0111
den paa sædvanlig Maade skal
overdrage det Hele til le Clerc dog med Forpligtelse for ham til under Ed at
opgive, hvor mange Arbejdere han havde, hvor længe de arbejdede og hvad
de fik i Lön. Kongens Resolution fastslog det sidste Alternativ, men des
uagtet er det givet, at Kommissionen flere Gange traadte i mere eller mindre
direkte Forbindelse med forskjellige Svende.
I September 1737 bestemte den saaledes, at Hovedgesimsen under Taget
skulde udføres af en Del Svende for 14 Sk. lybsk pr. løbende Alen, og at Pen
gene skulde udbetales dem mod Stenhugger Gerckens Kvittering. Og endnu
tydeligere træder Forholdet frem, naar Kommissionen i April 1739 approberer
Haussers Kontrakt med fem Stenhuggersvende, Harbert Vogemann, Georg
Joseph Schultz, Johannes Aschneller, Heinrich Riedtel og Johan Georg Christ,
»wegen Verfertigung des Schlingwerks der Balustrade am Dache«; hvert
Stykke skal udføres for 16 Sk. lybsk under Jakob Fortlings Tilsyn. Det er
sikkert paa denne Maade, denne Mand fra Svend blev Mester ligesom Drech-
sel, der ses at være begyndt som Svend hos le Clerc, og at Svendene syntes
om denne Maade at arbejde paa, fremgaar formentlig deraf, at to af le Clercs
Arbejdere ved Navn Maré og Picard i Juli 1740 anmodede
0111
at maatte faa
Arbejde umiddelbart under Kommissionen; de betragtede le Clercs Polerer,
G iiaidot, som »incapable«. Og muligvis har der fra de paagjældende Me-
steies Side heller ikke været nogen bestemt Modstand herimod, ti det synes
at have ført til, at de fik en fast Aarsgage. Det var i alt Fald Tilfælde med
baade le Clerc, Gercken, Drechsel og Fortling, den Sidste oppebar endnu i
1743 sine 300 Rd.