133 / 470
LUGaarden skulde der bygges af Grundmur, Bindingsværk og B ræddegavl maatte
ikke tillades, Alt skulde
mures
»lige op til Spidsen«, og der maatte ikke
paabegyndes nogen Bygning, forend Tegningerne vedbørlig havde været fore
lagt Stadsbygmester og Stadskonduktør.1
Forsaavidt var Alt i Orden. Kjøbenhavn skulde b live en anderledes god
og kjon By, end den for havde været. Men det gik langtfra, som den ene
vældige Konge ønskede det. De forsagte, økonom isk trykkede Borgere vare
fortvivlede over Gadereguleringen ligesom over Paabudet om Grundmur, og
der blev slaaet af i begge Henseender. Hvad Reguleringen angaar blev der
dog naaet saadanne Ting som Anlæget af Kultorvet og Frederiksberggade,
denne Gade blev som Fortsættelse af den 1687 anlagte Nygade brudt igjen-
nem det Virvar af gamle, krumme Gader, der tidligere laa m ellem Gammel
torv og Vestervold. Hvad Grundmurspaabudet angaar, blev der allerede i
Maj 1729 givet bl. A. den Lempelse, at der maatte bygges med Bindings
værk ind imod en Ejendoms Gaard.2 Men det praktiske Liv viste, at denne
Indrømmelse langtfra var tilstrækkelig, saaledes som det bl. A. kan ses af
Greve G. D. Reventlows Indberetninger.
Da det hurtigt viste sig, at Bygningskomm issionen ikke magtede For
holdene, blev den som dygtig Kriger og energisk Administrator kjendte Greve
G. D. Reventlow, en Broder til Frederik IV’s Dronning Anna Sofie, Gehej-
meraad, Overkammerherre og Overjægermester, sat i Spidsen for Bygnings
væsenet som Oberdircktør. Allerede i Juni 1729 er han ikke tilfreds med,
at der kun var 19 Murmestere med 298 Svende i Kjøbenhavn, de havde kun
kunnet paatage sig at opføre 72 Huse og »ej videre endnu«. Det Hele gik for
langsomt og uden Respekt for de kongelige Befalinger. Da han i Marts 1730
gjdr Rede tor, hvad og hvorledes der var bygget i 1729, er han derfor fuld
al Vrede navnlig over de kjobenhavnske Haandværkere. 240 Personer havde
i Aarels Løb bygget 77 grundmurede Forhuse, 47 grundmurede Sidehuse
og 148 Bindingsværks Side- og Baghuse. Det var kun et ringe Resultat, og
de givne Bygningsregler vare atter og atter overtraadte; der var Skorstene,
som hvilede paa Iræunderlag: der var Kaminer, gjennem hvilke der var
lagt Bjelker o. s. v., o. s. v. Enten havde de Byggende slet ingen Tegning
indsendt, eller ogsaa havde de bygget imod de indsendte Tegninger. »Jeg"
kan med Sandfærdighed torsikre«, skriver Grev Reventlow , »at ingensteds i
Verden tindes siettere Haand værksfolk end som her«, hvad de udføre er
1 2 0
EFTER BRANDEN