127 / 470
altfor ubillig’ Betaling«, og Frederik IV paabød i Januar 1713 Nedsættelsen af
en Komm ission, der skulde overlægge, »hvor meget enhver Haandværksmand
udi sin Profession og Haandtering efter Tidernes Lejlighed og Tilstand billigen
kan have for sit Arbejde at fordre«.1 Dette Skridt synes im idlertid ikke at
have resulteret i Noget. Sikkert er det, at Klagerne vedblev, særligt ogsaa over
Kjøbenhavns Murere. 1719 klagedes der over, at de siden Pesten havde været
saa »uforskammet« dyre, at de havde taget dobbelt saa meget for deres Ar
bejde som tilforn. Det berettes med Harme, at en Mursvend nu fik 3 Mk. om
Dagen, istedenfor tidligere 2 Mk., en Kalkslager 18 Sk. (imod 1 Mk.) og en
Haandlanger 1 Mk. (imod 10 Sk.), at en Svend desuden daglig skulde have
for 2 Sk. Brændevin samt 2 Potter 01 å 3 Sk. d. v. s. 8 Sk. daglig, en Kalk-
slager paa lignende Maade 4 Sk. og en Haandlanger 3 Sk., samt at endelig
Mestersalæret for en Svend androg 24 Sk. om Dagen. Og saa var der endnu
det at klage over, at naar en Mester i gamle Dage kom til sine Folk , »ar
bejdede han en Timestid hos eet Parti, og en Timestid hos et andet«, hvor
ved han animerede Svendene i deres Virksomhed; »da stod det vel til, men
nu holdt de sig for gode til at tage en Murske i Haanden«.2
Der er i det sidste Træk Noget, der bekræfter, hvad der ovenfor (S. 109)
er antydet, at Udviklingen trods Tidens Tryk udviklede sig i storindustriel
Retning; og at selve Lavet ogsaa lidt efter lidt arbejdede sig op, kan mulig
vis ses deraf, at det i 1725 kjøbte en Ejendom. Det var en Ejendom i Store
Fiolstræde, »Linden« kaldet, der gik igjennem til Peter Hvitfeldtstræde og
altsaa ikke var saa helt ubetydelig, Lavets daværende Skriver Soren Deyel
afhændede den for 1000 Rd., hvoraf dog kun 230 Rd. udbetaltes, da der
stod 770 Rd. i den. Men ikke nok hermed. Omtrent samtidig maa Lavet have
kjøbt en anden Ejendom, i hvilken den indrettede sit eget Lavshus; den laa
i det nævnte Peter Hvitfeldtstræde men paa den anden Side af Gaden. 1715
havde Murerne sluttet Kontrakt med Tømrerlavet om at faa Lokale til deres
Samlinger i dette Lavs dér beliggende Lavshus; men her maa de ikke være
blevet længe. 1728 nævnes »Murmesternes Lavshus« som en egen Ejendom
i denne Gade, eet Sted fra Tømrernes.3 Hvor længe Lavet beholdt »Lin
den«, og hvor naar eller hvorledes det kjøbte den anden Ejendom , synes
imidlertid ikke at kunne oplyses. Men ligegyldigt, disse Kjøb fortælle om Liv
og Rore, og der er samtidig et andet Træk, der ogsaa kan tyde paa, at Lavet
var i Fremgang. Den 11 Marts 1720 vare 16 Mestere sam lede hos Oldermanden
1 1 4
STRENGE TIDER, PEST OG STORBRAND____________