126 / 470
STRENGE T ID E R , PEST OG STORBRAND
1 1 3
store nordiske Krig, som Frederik IV saa letsindigt havde indladt sig paa,
og til hvis Førelse han maatte paalægge den ene Skat efter den anden. Lan
det vaandede sig, men her brugte Enevoldsmagten ubønhørlig sin Magt. Den
ikke alene paalagde Skatter, men optog »frivillige« Laan, og her maatte bl. A.
ogsaa Lavene holde for med deres smaa Midler. Hos Murerlavet laante Kon
gen to Gange, 1710 og 1718. Under 7 Marts 1710 findes i den ovennævnte
Protokol en »Specification paa den goedvillig Forstrækning, som Murmester-
lauget haver udlovet til Hs. kgl. Maj.’s Tjeneste og Søfolkenes Afbetaling«.
Det" drejer sig om 250 Rd., hvoraf Lavskassen ydede 100 Rd. og 17 Mestere
150 Rd.; to af dem ydede hver 20 Rd., syv hver 10 Rd. og otte hver 5 Rd. De
to, der hver ydede 20 Rd. og altsaa maa betragtes som Lavets mest for-
muende Mestere, vare de alt tidligere som saadanne nævnte Mænd Hans
W iedewelt og Lars Erichsen. 1718 tegnedes 118 Rd. igjen af 17 Mestere; de
vilde dog kun yde Halvdelen i Penge, Resten i nogle af Regeringen udstædte
Sedler, men disse bleve afviste af den paagjældende Myndighed, saa de Sytten
slap denne Gang med de 59 Rd., de erlagde i Penge.
Det har for øvrigt sin Interesse at gaa den ovennævnte Specifikation fra
1710 nojere igjennem , den opfører nemlig Lavets samtlige Medlemmer, 27,
og gjor Tilføjelser ved dem alle. Ved de sytten Laanere tilfojes, hvad enhver
af dem yder; en attende var ogsaa villig, men kom dog ikke med mellem
Laanerne, og ved de resterende ni tilfojes Ordet »fattig«. Altsaa en Tredjedel
af Lavets Medlemmer er i saare smaa Omstændigheder, og sex af disse m
findes igjen m ellem de tolv Mestere, der som ovenfor nævnt ikke give sig af
med at holde Drenge. Det var smaat for mange. Tiderne trykkede, og Lavet
synes snarere at gaa tilbage end fremad. I Pestaarene 1711og 1712 har det
slet ingen Tilgang, saa kommer der en enkelt ny Mester i 1713 og een
1
171o,
først 1716 melder der sig tre, hvad der gjentager sig
1
1717 og 1721, men saa
synker Tilgangen igjen til een i 1723, to i 1726 og een i 1728. Lavet svinder
i Antal. Paa Tidepenge-Listerne findes i 1724 kun 19 Mestere, et Tal, der
i 1725 bliver til 16 og i 1726 til 14, saa stiger det i 1727 til 17 og
1
1728 (den
26 Juni) endog til 18, men af disse 18 betalte kun de 13, 2 stod i Restance
og 3 vare fritagne.
Tiderne vare ikke gode, og Kjøbenhavns Haandværkere satte ganske na
turligt Priserne paa deres Arbejde op. Men herover
b l e v
der
k lag e t
; der blev
klaget over,
at
en Del
H aandvæ rk sfo lk
»ikke skal undse sig ved at fordie en