ikke blevet forstyrret af den stadig tiltagende Brug af Jernbjælker isteden-
tor Træbjælker. Mestere og Svende i de to Lav se her ens, saaledes som
det alt fremkom i en Forhandling i 1897. Efter Murerlavets nugjældende
Priskurant regnes vel Oplægning af Jerndragere over Porte, Dore og Vin
duer som Murarbejde, men Anbringelse af Jernbjælker, der erstatte et
Træbjælkelag, betragtes stadig som Tømmerarbejde. Tilsidst skal det her
endnu nævnes, at Murerlavet og Tømmerlavet stod sammen i Opfattelsen af
den Overenskomst, som Kjøbenhavns Malerlav i 1906 afsluttede med Maler
nes Fagforening.
Overfor andre Forbindelser stod Murerlavet til at begynde med meget
tilbageholdende. Da »Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haand-
værk« under den nordiske Udstilling i 1888 stod i Spidsen for Ordningen
af en Række Fagmøder, vilde den gjærne have ogsaa et Murmestermøde,
ved hvilket Kjøbenhavns og Provinsernes Murmestere kunde samles. Men
Kjøbenhavns Murerlav, der endnu ikke havde glemt den Tid, da det paa
en vis Maade herskede over alle Landets Murerforhold, kunde ikke ret finde
sig i at sidestilles med Provinsernes Organisationer. Provinsmurerne stod
fra gammel Tid ikke hojt i de kjøbenhavnske Mesteres Omdomme, og Mø
det kom da kun til at bestaa af 30 Provinsmestere1. Efterhaanden kom dog
Muiei lavet
lidt modstræbende — med, og det har her nogen Interesse
at se den Rækkefølge, i hvilken de kjøbenhavnske Lav lidt efter lidt slut
tede sig til den nævnte i 1879 stiftede Fællesrepræsentation. I 1888 traadte
det første Lav til, nemlig Skomagerlavet, og derefter i 1890 Rebslagerlavet
og Slagterlavet, i 1891 Malerlavet, i 1892 Urmagerlavet, i 1893 Snedkerlavet
og i 1894 Bagerlavet, men først i 1895 saavel Murerlavet som Tømmerlavet2;
disse to Lav fulgtes ad ogsaa her. Og efterat Murerlavet herved havde lige
som rakt en Haand ud i Kjøbenhavn, gjorde det det Samme i Provinserne.
Dér havde Murerne og Tømrerne sluttet sig sammen i to Organisatio
ner, Centralforeningen for Murer- og Tømmermestere i Jylland (oprettet den
30 Marts 1885) og Centralforeningen for Murer- og Tømmermestere i Østif
terne (oprettet 25 Oktober 1891), der efter nogen Tids Forløb lærte at arbejde
sammen gjennem et »Fællesudvalg af 20 Juli 1895«, og herefter kunde Mu
rerlavet i Kjøbenhavn umuligt holde sig tilbage. Da Mursvendene i Aarhus
i 1895 vilde have Arbejdstiden forkortet, søgte Formanden for Byens Mur
mesterforening til Lavet i Kjøbenhavn om Raad, og da Murerlavet i Flens