Previous Page  358 / 470 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 358 / 470 Next Page
Page Background

borg lidt senere i samme Aar gav Lavet i Kjøbenhavn Underretning om en

dér stedfindende Strike, sendte det kjøbenhavnske Lav Meddelelsen herom

videre til de to Provinsorganisationer, med hvilke der nu lidt efter lidt be­

gyndte forskjelligt Samarbejde, der bl. A. førte til et Møde den ,12 Januar

1898 i Kjøbenhavn. Bestyrelserne for Murerlavet og Tømmerlavet her mødtes

med de to Centralforeningers Fællesudvalg til Drøftelse af Licitationsforhol­

denes bedste Ordning. Senere mødtes de i Arbejdsgiverforeningen, alle in­

dustrielle Fags store Nævner, der i ikke ringe Grad maa betragtes som det

kjøbenhavnske Murerlavs Værk.

Den gamle nedarvede Lavsfølelse havde længe ladet Murerlavet staa

særskilt. Kun med Kjøbenhavns Tømmerlav kunde det, som Traditionerne

hød, samarbejde, og derfor synes det ejendommeligt, at Murerlavet kan be­

tragtes som Ophav til Arbejdsgiverforeningen. Sagen er imidlertid, at dette

kom gjennem en Organisation af de kjøbenhavnske Bygningsfag og Leve­

randørerne til disse Fag, altsaa uden at Murerlavet herved forlod sin fag­

lige kjøbenhavnske Basis. Og saaledes skete det da, at de kjøbenhavnske

Mursvende og de kjøbenhavnske Murmestere hver paa sin Vis kom til

at indtage en førende Stilling. Mursvendene gik ved deres Striker i 1872

og 1890 i Spidsen med Hensyn til at fremkalde en Forkortelse af Arbejds­

tiden, og skjöndt begge disse Striker tabtes, blev den Forkortelse, der hver

Gang kæmpedes om, dog opnaaet nogen Tid efter. Mursvendene have høstet

Tak og Anerkj endelse herfor af Svendene ogsaa i andre Fag. Og paa samme

Maade kunne Murmesterne høste Tak og Anerkj endelse af deres Stands­

fæller. Det var nemlig Murmester Fussing, der skabte »Fællesforeningen

af Arbejdsgivere« (1885), og det var Murmester Vilhelm Köhler, der tog Ini­

tiativet til Dannelsen af »Arbejdsgiverforeningen af 1896«, der igjen i 1898

blev til »Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening«, samtidig med at der op­

stod en »Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring«1, nødvendiggjort ved Loven af 7

Januar 1898, der lagde Arbejdernes Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde

over paa Arbejdsgiverne. Og endnu skal der her g'jöres opmærksom paa,

at »Foreningen af Arbejdsgivere« i sine Love, som Murmester Fussing i

væsentlig Grad inspirerede, paabød sine Medlemmer Brugen af Strikeformelen;

ethvert Tilbud, de gjorde, skulde indeholde en Bemærkning om, at Tids­

bestemmelserne for et Arbejdes Udførelse eller Levering i Tilfælde af Ar-

bejdsstansning (Strike eller Lock’out) skulde enten træde ud af Kraft eller

____________

SLUTNING

3 4 5