362 / 470
SLUTNING
349
med Tidens Kunst. Ikke paa den Maade at Murmesterne skulle virke som
Arkitekter. I 1898 klagede Akademisk Arkitektforening i en Skrivelse, der
ogsaa tilsendtes Murerlavet, ikke med Urette over, at Haandværkere i tor
livlig en Grad optraadte som Arkitekter. Tidens Byggevirksomhed, der
trænger sig frem med næsten en Naturkrafts Magt, kan selvfølgelig sætte
Kræfter i Bevægelse i Betninger, de ikke burde slaa ind paa. Men Murernes
væsentlige Forhold til Kunsten forrykkes ikke derved. Ved noje at følge
de i betydelige Arkitekters Tegninger udtalte Tanker og paa lorstaaende
Maade omsætte dem i Murværkets Sten, faa de Indsigt i Kunst. Ja der
er Intet til Hinder for at sige, at Murervirkomheden, naar den udøves,
som den bor udøves, selv er en Kunst. Mange at den seneste lids Byg
ninger vise det, Murmesterne, der have opført dem, staa ved det Arbejde,
de her have udført, som nidkjære Dyrkere at Murernes Kunst. Og saa ville
vi da her ende Historien om Kjøbenhavns Murerlav med et Ønske om, at
denne Kunst, hvis Traditioner gaa saa langt tilbage, stadig maa være til
huse hos det, at Murernes gamle Kunst i bestandig voxende Grad maa finde
Dyrkere indenfor dets Kreds. Ti da vil Kjøbenhavns Murerlav staa i Flor.