Previous Page  367 / 470 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 367 / 470 Next Page
Page Background

354

haffue een laugsschriffuere, som alle sager til goed effterretning kunde anteigne;

doch ald saadan deris sammenkomst och forretning at schee foruden drich.

2. Naar aarit haffuer ende och oldermanden forløffuis; da sclial een aff

dj toe bisiddere beschiches til oldermand i hans sted, liuilchen borgemestere

och raad agter thienlig dertil at were, och een anden laugsbroder ordnisz til

hoszsiddere vdi hans sted, dog schal ingen were hoszsiddere lengere end i

thoe aar.

3. Och paa det muremester embed disz bedre kand bringes vdi ordning,

da schal oldermanden wed naffn lade antegne alle de gamble och vnge mestere,

som nu borgere ere och handtwerch bruge, saauelsom och deris naffne, som

effter denne dag i lauget begierer at indtagis, och huor de boende ere, at older­

manden och hoszsiddere diszbedre kunde uide Kongl. Mayestets och byens

eriride at forrette saauelsom och bönhaszer, som iche borgere ere, at afschatfe;

thi naar nogen er thagen til borger, maa hannem lauget iche siden weigres.

4. Och at murmesterne til ald embeds nødtørff kunde haffue nogle wisze

tiider om aarit sig om laugszens nøtte och forbedring med huer andre at for­

høre, da maa de effter gammel seduahne holde om aaridt tuende møde eller

sammenkombst, dend første neste søgnedag effter pintzdag, dend anden første

søgnedag effter julefest alle paa fastende steffne foruden drich och giestbydelsze,

vnder huer deris fyrgetiuge marchz fortabelsze, och schal hos were een aff raa-

det i samme møder laugszenz sager at anhøre och til billig ende forhielpe.

5. Ingen muremester maa imod recessen1 forhindris at komme vdi lau­

get, ey heller nogen suend paa deris haandwerch, som sin læretiid herudi

byen haffuer vdstaaet, bekommit sit lærebreff och wundet sit borgerschab, och

schal hand aldelisz ingen bekostning enten paa mesterstøche, gilde eller gieste-

bud, naar hand i embedet indtagis, anwende vden alleniste først een vngersch

gylden eller dendz werd effter recessen vdgiffue til den stues leye, huor sagerne

aff oldermanden och hoszsiddere mellem mestere, suenne och drenge forrettis,

diszligeste oldermanden een heel och skriffueren een halff slettdaller, som sidder

och haffuer vmage for alt lauget. Herforuden schal hand wed dag och tiid,

effterhaanden som hand dennem kand fortienne, och hannem aff borgemestere

och raad bliffuer forelagt, sex slettedaller afflegge och betalle, huoraff halffpart

schal komme til laugszens forbedring och dend anden halffpart gamble och

forarmede laugsbrødre och deris hustruer til hielp och trøst saa och bestedisz

til jorde med, naar dj ved døden affgaar.

1 K ristia n II I’s ko ldingske Reces a f 13 D cbr. 1558 § 70 (V. A. S ech er; F o ro rd n in g e r, I,

S. 49).