Previous Page  359 / 470 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 359 / 470 Next Page
Page Background

346

udskydes med et Tidsrum, der svarer til det, i hvilket Arbejdsstansningen

maatte finde Sted. Ogsaa denne vigtige Formel kan altsaa føres tilbage til

Murerlavet.

Det er herefter naturligt, at dette Lav staar som en tast Støtte i Arbejds­

giverforeningen. Murmesterne J. J. Bruun (Lavets Oldermand) og Carl Koh­

ier ere f. T. Medlemmer af dens Hovedbestyrelse og den Førstnævnte tillige

af dets Forretningsudvalg. 1 det Heles Interesse finder det sig gjærne i, at

der nu er Forhold, i hvilke det ikke selv kan tage endelig Bestemmelse

overfor sine Svende, men maa underordne sig Arbejdsgiverforeningen. Det

gjælder med Hensyn til Forkortelse af Arbejdstiden, almindelig Lonforhojelse,

Minimalion, Forpligtelse til kun at beskjæftige Fagforbundsmedlemmer, For­

pligtelse til kun at antage Arbejdere gjennem Arbejdsanvisnings-Kontorer,

oprettede af Arbejderorganisationer o. s. v. Murerlavet staar fuldt forstaaende

overfor den mellem Arbejdsgiverforeningen og de samvirkende Fagforbund

den 5 September 1899 afsluttede Overenskomst, hvorved disse to Hovedorga­

nisationers gj ensidige Berettigelse og deraf følgende Indflydelse erkjendes, og

Lavets Bestyrelse nedlægger i Overensstemmelse med det herefter tilrettelagte

almindelige System et meget betydeligt Arbejde i sammen med Mursvendenes

Understøttelsesforening og Arbejdsmændenes Fagforening at mægle i enhver

opkommende Uoverensstemmelse vedrorende Sporgsmaal om Lon, om Be­

dømmelse af et Arbejde o. s. v. Hvad der ikke kan blive forligt, henvises

til en fast Voldgift, og herved er det naaet, at der nu i en Aarrække ikke

har fundet nogen almindelig Arbejdsstansning Sted i det kjøbenhavnske

Murerfag.

Det har sin Interesse at se lidt nojere paa den her nævnte Voldgift, der

skriver sig fra 1885. Tanken om faglig Voldgift til Afgjorelse af opstaaet

Strid navnlig om Lonsporgsmaal er forholdsvis ny her i Landet og blev

langtfra strax mødt med Sympati. Da »Grovsmedenes Forening af 1873«

foreslog Oprettelsen af en Voldgiftsret, udtalte Grovsmed-Mesterne i 1874

enstemmigt, »at ingen Arbejdsgiver vilde indtræde som Medlem af denne

Bet, og at ingen Arbejdsgiver vilde underkaste sig dens Dom«. I 1875 kom

der dog to Voldgiftsretter i Stand, en blandt Typograferne og en blandt Byg­

ningssnedkerne, Typografernes ophørte dog fuldstændigt ved Sætternes store

Strike i 1876, og Bygningssnedkernes varede kun til Juli 1877, da Fagets

Priskurant blev opsagt1. Herefter er det ganske naturligt, at Murerlavet, da