384 / 470
BILAG
371
Oldermanden med Laugsbrøderne wille see med nogen igiennem fingre, naar
det fore dennem beklagis, da sclial de derfore straffis effter Øfrigheds Kiendelsze.
14. Ingen at trychis fra sit arbeide; och af huad aarsage biugningsherrer
en anden maa antage. Naar nogen Muremester, som udj Lauget er, noget ar-
beyde forretingit hafuer, da maa ingen med Wnderfundigheed hannem derfra
tryche; dog dersom dend, som nogit Arbeyde fortingit eller antaget hafuer, sit
Arbeyde iche saa flitteligen och forsuarligen forretter, som det sig bor, skal det
were dend, som med hannem fortinget och til sit Arbeydsz forretning antagit
hafuer, frit for en anden Mester, huem hannem lyster, dertil at antage, huori-
mod de andre Mestere ingen forhindring maa giore under straf, som wedbør.
15. Om Encker. Naar nogen, som i Laugit er, wed Døden afgaar, da
maa hansz Effterlatte Hustru holde tou Suenne wnder Laugszens frihed, saa
lenge hun sidder Enche och skicher sig erligen; men dersom hun i Egteskab
igien sig wil forandre med en, som effter forberorte Wilkor er goed for sit
handwerck, da maa hand for hindis Skyld niude half indgang.
16. Suennenis Arbedslon anlangendis. Efftersom Mesterne i dette Laug
til wisze tider om Aarit haffuer satt en wisz taxt, huor megit en Suend skulde
enten hafue udj Styche-Arbeyde eller ochsaa til Dage- och Wgelon, saa ingen
Mestere hafuer mot gifue dend eene Suend meere end en anden, huilchet wi
gandsc.he w-billigt befinder, efftersom en Suend, som kand giore bedre Arbeid
end en anden, iche bor at forbiudes, at hand desz meere arbeidz Ion bekom
mer, om hand det ellersz kand erlange, och skal det derfore Mesteren frit staae,
huorledis de med Suennen enhuer effter sin døgtigheed kunde accordere och
ofuereens komme.
17. Huor mange Drenge huer Mester maa haffue. Paa det och Suennene
kunde desto bedre deris Vnderhold med murarbeide fortiene och de, som nogit
Arbeide hoesz Mesteren lader giore, desto bedre kunde worde betient, saa at
bemeldte Arbeyde iche wed w-kyndige Drenge, mens goede Suenne, kunde
worde forferdiget, da skal ingen Mester tillat were meere end trej Drenge i det
hoyeste paa en tid at holde och udj Lære at haffue.
18. Om Suenne at tage an, som ey fra sin forige mester er skildt i rette
tiide. Dersom nogen Muremester wnderstaar sig at tage en anden[s] Suend
paa sit Arbeide, som forinden rette Stefnedag er skilt fra sin Mester med w-minde,
med mindre bemelte Suend sin Mestere for nogen billig Aarsag Skyld hafr mott
quitere, huilchet for Byens Øfrigheed skal tilkiendegifuis och beuiszis, da skal
hand bøde trej Slette Daller och miste Suenden, mens Suendens straf skal were
halftredie Slette Dr. och siden fare til dend Mester, hand for tiente.
19. Om frii Mandage och suennes forsomelsze i arbeide. Huilchen Suend
24*