385 / 470
372
paa forschrefne liandwerck, som arbeyder paa wgge- eller Dageion, maa iche
giore sig nogen frj Mandag eller anden ørkeløsze Dage
0111
Wgen, ey heller no
gen tid forsomme sit Arbeyde, uden det skeer med liansz Mestersz synderlig
forlof; giorer nogen herimod, bøder første gang 1
fy,
anden Gang 2
fy
och saa
fremdelis och derforuden effter Oldermandens och Hoszsidernes sigelsze stande
til Rette, fordj hand sin Hoszbondes Arbeide forsommer.
20. Losement for fremmede Suenne. Oldermanden och Hoszsiddere med
meenige Lauget skal beschiche fremmede Suenne, som hid til Byen kommer at
wille tiene, it wisz Sted och Loszement, huor de til Herberge kunde indsøge,
och der it Bret udhenge, at huilche Muremestere, deris tienniste behøfuer, kunde
wide dennem disz bedre at linde.
21. Tiidepenge huer Løffrdag til fattige Suenne. Huilchen Suend, som en
Mester gifuer Arbeide, hand schal huer Løfuerdag afften gifue 4 p udj deris
Laugs Bøsze, saa lenge hand hoesz samme Mester arbeidendis worder, huilche
penge, som ellersz kaldis Tidepenge, skal giemmis och forwaris til fattige Suenne,
som med Soet och Siugdom blifuer hiemsøgt och indted hafuer udj forraad
dennem med at erholde saa och at stedis til Jorde med, naar de ved Døden
afkaldis.
/
22. Om Mesterens Mad och 01 foragtes. Foragter nogen Suend eller
Dreng sin Mesters Mad och 011, som w-strafeligt er, och det hannem skielligen
ofrbeuiszis, bøde 1 Dr.; kand hand Bøderne iche wdgifue, da strafis tou Dage
och Netter udj Kielderen til Wand och Brød effter Øfrigheds tilsigelsze.
23. Drenge om lære. Det skal och were en Muremester udj dette Em
bede frit fore Drenge at tage wdj Lære, och ingen enten inden eller uden Lau-
git maa hannem derpaa forhindring giore udj nogen maade, och huilchen dreng,
som begifr sig til dette handwerck at lære, hand skal tienne sin Mester for Lære
udj trej Aar.
24. Om Lærebreff och Læredrenge ey at forwiisze. Ingen Leredreng maa
af sin Mester meddelis Lærebref, forend hand hafuer wdtient; iche heller neg
tis, naar hand hafuer wdtient sin Lere och er goed for Suend; ey heller maa
nogen mestere sin Læredreng fra sig af Læren forwiisze, naar hand en tid lang
tient hafuer, uden hansz Læreaar er forløben, med mindre hansz forseelsze fin-
desz saa grof, at det bor at skee wed Øfrigheds Kiendelsze.
25. Drenges Vnderviiszning ey at forsomme. Iche heller skal nogen Mester
sin dreng med Wnderwiszning paa handwerckit forsomme, ey heller bruge
hannem til anden Bestilling, end Embedit til drengens forbedring wedkommer,
naar Mesteren ellersz hafuer Arbeid noch under hender; dersom nogen herimod
gior, da stande derfor til rette, om det Øfrigheden til Kiende gifuis.