388 / 470
BILAG
375
da skal de strax Dagen dereffter saadant gifue en af Borgemesterne tilkiende,
paa det saadanne tilbørlig kand worde strafed.
3. Om fremmed Suenner arbeide, item at antegnes och legge penge i bøs
zen.
Naar nogen fremmed Suend, som rigtigenbeuiszer, at handhandtwercket
lerthafuer, hid til Byen ankommer och begierer her at arbeide, hannem maa
ey arbeide formeenis,
0111
det er at bekomme; dog dersom hand bekommer
mester, da skal hand lade sit Nafn i Suennebogen indskrifue och gifue udj
Suennenis Bøsze 1 $.
4. Drenge, som har vdlært. Naar en Dreng hafuer udstaait sin Læreaar
och i Lauget er giort rigtighed for sig, da skal hand och sit Nafn i Suenne
bogen lade teigne och indlegge i Suennenis Bøsze en Dags Lon.
5. Suenne maa ey arbeide i støckewiisz antage. Ingen Muuremestersuend
maa sig noget arbeide udj Stockuisz, som samme handtwerck wedkommer,
foretage, men maa tienne en erlig Mester paa Embedit, indtil hand sielf Mester
worder och i Lauget indkommer.
6. Banden och Suergen. Huilchen som bander eller suerger udj deris
forsamlinger, bøde for huer Bande ellei Eed 4 |3 til de Fattige.
7. Om Suennes forloff och ørkeløsze Dage. Ingen Suend maa uden billig
Aarsag tage forlof af sin Mester, saa lenge hand hafuer Arbeid och wil gifue
hannem dend Dagion, som hand hoesz en anden bekomme kand, medmindre
hand wille forsøge sig paa fremmede Steder; iche heller maa hand moetuillig-
wiisz uden loulig forfald eller billig Aarsag giore sig nogen ørckeløsze Dage om
Wgen eller forsomme sin Mesters Arbeide, uden det skeer med Mesterens For
lof; huo herimod gior, bøde effter Mesternis Laugs Artichlers formelding.
8. Lig at bære och følge. Naar nogen Muuremestersuend, hansz Hustru
eller Born af denne Werden wed Døden bortkaldis, da skal formanden befale
dend Suend, som sidst i Suennebogen er indteignit, at tilsige dennem, som
Liget skal bære, saa och dem, det skal følge; huilchen af suennene, som da
ey møeder, mens boerte bliffr uden loulig forfald, hand bøder ton Mark, de
24 Skilling i suenne Bøszen och de 8 Skilling i de Fattiges Bøsze. Befmdes
forsommelsze hoesz dend tilsiger, saa louligen beuiszis kand, hand nogen for-
bigaait och ey tilsagt hafuer, bøde hand for huer, i saa maader forbigaais, for-
skrefne Bøder.
9
Om Bøder, som giffues. Alle Bøder, som effter lorskrefne \ llkoi ai
Suennene wdgifuis, skulle til dend Brug, Byens Øfrigheed nøduendig eragter,
beskiches at vdleggis och ey til øl eller giestebud udj nogen maader anvendis,
dog Kongens och Byens Sager w-forkrencket i alle maader.
10. Om de Suenne, som iche wil were artichlerne vndergiffne. Alle Muure-