58 / 470
DANSKE STENHUGGERE
45
indhugget, Tegnet, som peger paa den hojeste Gud, og som da formentlig
her peger paa Odin og muligvis er det Mærke, hvormed Njord af Noatun
efter Ynglingesagaen lod sig vie til denne Guddom, da Sotdøden stod kal
dende ved hans Leje. Og paa to andre Stene findes Tors-Mærket, Hamme
ren, medens igjen andre ved et indhugget Kors melde sig som rejste a
Kristne.1 »Gud hjælpe deres Sjæl«, staar der at læse paa den ene af Toke
Smeds Stene, og paa den store Jellinge-Sten, den Sten, som Harald Blaatand
rejste for sin Fader Gorm og sin Moder Tyra, er der udhugget en mæg ig
Kristusfigur der viser, at allerede hin fjærne Tid kjendte til kunstnerisk
Stræben. Armenes Stilling viser formentlig, at Kristus er tænkt som den
korsfæstede, og i hele sin kunstneriske Ubehjælpsomhed vmker F,guren, dei
ha r krævet et saa stort Arbejde, næsten betagende.-
Stenlmggerkunsten var i Udvikling, og snart fik den Anvendelse p
Andet end Runestene. Paa en Sten fra Lund i Skaane staar
™
fra c. 1050: »Toke lod Kirken bygge«,8 og har denne Kirke end kun
i b
en Trækirke, fulgte der snart Stenkirker efter. Allerede under
S v e n d
d-
sen er der muligvis gjort Forsøg paa at bygge med Sten. En Saga foita
,
hvorledes han tog sig af en ung norsk Mand, Hakon Hareksen, der havde
henvendt sig til ham. Han lod ham læie føis a sm
’
(
smede Sølv, saa at smede Guld, og tilsidst satte h a n h am
en Stenarbejder. Her lærte han at tilskjære, lime og indsætte Sten efte
mesteres Regel. Men til Tak byggede saa ogsaa
H a k o n
I on en en Hal (Sle
n rS;il
^nznis
maa der ikke længe efter have været Stenhuggere :i G. »
af den
udsmykke Kirker. I ^
„oget ubestemmeligt firføddet
paa, og^enne - - - 1 vise =
Kamp med Løven, maa efter de Runer der ere ^ h u g g e d e *
,
ti, c 11100. Den fork larende^IndsM t
. ^
ndsgjerning.
han drap djur«. Og givet er det, at S enl
Q):
Bygmester,
der her
næv