59 / 470
46
DANSKE STENHUGGERE
nes, og ned i Tiden møde vi nu flere saadanne Navne i Forbindelse med
Stenkirker. Paa en Sojlefod af Granit fra Funder Kirke i Viborg Amt læses
i Runer (c. 1260): »Niklas«, og i Povlsker paa Bornholm møde vi, ogsaa i
Runer (c. 1300) Indskriften: »Tofi gioerpi«; i Kirkens Korbue er udhugget en
raa Figur, der i Haanden holder en Tavle, paa hvilken denne Indskrift staar
at læse. Og hertil kommer endnu de Stenhuggere, der fremstillede Datidens
store Sten-Døbefonter. Paa Sjælland levede saaledes i Begyndelsen af det
13de Aarhundrede en Stenhugger Bondo Fris, fra hvis Haand Kirkerne i
Baarse, Lundby og Kastrup have Fonter; i Skaane virkede c. 1250 paa lig
nende Maade en Mester Martin, og fra c. 1280 er den pompøse Font i Aa-
kirkeby, hvis Indskrift ender med »Mester Sighraf«.1
Her er nævnt en Del Navne, og der kunde nævnes flere. I Kragelund
Kirke (Viborg Amt) findes en Tympanon, paa hvilken der i Runer staar
(c. 1250): »Æse bød, Vagn ristede«, d. v. s. den Førstnævnte ledede Fore
tagendet, medens den Sidste bevarede Mindet derom ved at indhugge Ru
nerne.2
Og der kan paavises mere end Navne; der kan paavises et Billede af
en af Tidens byggende Stenhuggere. Paa Vinderslev Kirkegaard ovre i Jyl
land mellem Silkeborg og Kjellerup findes to lave Stenkors af Granit, der
staa c. 7 Fod fra hinanden, og der ha r efter Alt at domme i sin Tid mellem
dem været anbragt en flad eller tagformet Gravsten, der nu er borte. Sten
korsene, der ere af ensartet Form og Storrelse, ere altsaa Levninger af et
ejendommeligt Gravmæle, og da den ene af dem er dækket med billedlige
26. Gravmæle fra Vinderslev Kirkegaard.