65 / 470
DANSKE STENHUGGERE
Mærker paa den ene og paa den anden Side »aff'Ihreen« og
i Kristian V’s Lov hedder det endelig — det er et Udtryk for
gammel nedarvet Sædvane — at den, som ej kan læse eller
skrive, skal sætte sit Segl under, om han har noget, eller sit o-
mærke med to Danemænds Hænder til V idnesbyrd.1 Endnu
kan det ogsaa her tilfojes, at der under flere af Kalkmale
rierne i vore Kirker, navnlig fra det femtende Aarhundrede,
findes Bomærker. De paagjældende Malere have paa denne
Maade signeret deres Arbejder f. Ex. i E lmelunde Kirke paa
Møen, i Skjødstrup Kirke ved Kaløvig og i Gudme Kirke paa
Fyn m. il.2 Malerne have altsaa, kan man muligvis sige, fulgt
det af Stenhuggerne i en tidligere Tid givne Exempel.
Danmark har tidlig kjendt Stenhuggere, og til sine Tider
maa her endogsaa have været mange af dem. Ved Opførelsen
f. Ex. af Domkirkerne i Ribe og Viborg maa der være blevet
uddannet ikke faa dygtige Stenhuggere, der senere have ar
bejdet med ved Opførelsen af Jyllands mange Granitkirker,
ikke at tale
0111
de Stenhuggere, som have været Mestere for
vort Lands talrige Gravstene, Men Stenhuggerkunsten naaede
desuagtet ingen stor Udvikling her i Landet, den gotiske Stil
kom aldrig til at spille nogen fremtrædende Rolle her. Brud-
stenen blev fortrængt af den brændte Sten, den byggende Sten-
32
. Byfjæi fra Dre.jø.
hugger af Mureren.