71 / 470
KONGELIGE BYGMESTERE.
S
o m
ovenfor paavist var der noget Vandrende ved Mnrervirksomheden.
Murerne rejste en Tid, som det tor antages, i »Selskaber«. Dette op
hørte dog formentlig lidt efter lidt, og saa udviklede Forholdene sig saa-
ledes, at den enkelte Murer maatte være heredt paa at blive forskreven
snart til det ene, snart til det andet Sted, hvor der var et storre Arbejde i
Værk. 1551 udgaar der kongelige Befalinger til de paagjældende Borgemestere
og Baad, at Malmø
By
efter Tilsigelse af Lensmanden paa Kjøbenhavns
Slot skal sende 7 Murmestere til Kjøbenhavn, Helsingør 3, Kjøge 1, Ystad 3
og Næstved 4. Det var i Alt 18, og i 1553 rekvireredes paa lignende Maade
endnu flere, nemlig 24. Det var Byggearbejder paa Kjøbenhavns Slot, det
gjaldt. Og ganske paa samme Maade gik det med Hensyn til andre Slotte-
I November 1562 udgaar der Befaling om, at Byerne Bibe, Vejle, Horsens
og Aarhus strax paa Foraaret skulle sende alle de Murmestere og Kalksla
gere, der fandtes i dem, til Skanderborg, hvor Kongen vilde g'jore Slottet
færdigt.1 Det er da kun naturligt, at ganske det Samme finder Sted overfor
Tidens storste Byggeforetagende, det prægtige Kronborg. Her er der im id
lertid ikke alene Tale om indenlandske, men tillige om fremmede Murere,
der forøvrigt ogsaa vare søgte for.
I September 1558 indskærper Kongen overfor Lensmanden paa Kjøben
havns Slot Mogens Gyldenstjerne, at han maa lade Murmesterne arbejde
paa Slottet, medens Dagen er noget lang, siden maa han forløve dem, dog
ikke de Fremmede, der skulle bevares Vinteren over. Og selv de inden
landske skulde han søge at sikre sig til fremtidigt Arbejde. Han skulde for-