67 / 470
54
DE FØRSTE DANSKE MURERE
der ere fra Tiden noget efter 1400,
gjengive en Række Æmner fra det
gamle Testamente og heriblandt en
saare naiv Fremstilling af Babels-
taarnet under dets Opførelse. Yi se
en lille rund Bygning mellem to
menneskelige Skikkelser, af hvilke
den ene kun er delvis bevaret; men
den anden er en arbejdende Mu
rer i Tidens Dragt. Og der findes
endnu en Fremstilling af en Murer
ved sit Arbejde. Den er noget yngre
nemlig fra Slutningen af det fem
tende Aarhundrede, og skjondt den
ikke er dansk — den er fra Sverige
— har den sin Interesse her, idet den
er knyttet til et bestemt Murerlav. Den
fmdes foran de stockholmske Mure
res Lavsskraa fra 1487, og efter dens
Indskrift: »Tordh muramestare nu olderman« er den et Billede af selve
Lavets daværende Formand.1 Ham ville vi imidlertid ikke dvæle ved, men
hellere undersøge Skraaen, der tydeligt viser, at vi ikke maa tænke os Da
tidens stockholmske Murere som Arbejdere i et frit Hyttesamfund. De ud
gjorde et Lav under Byens Raad. Den, der kom til Stockholm og vilde
være Murmester i »Kompagniet«, som det hedder, maatte æske Embedet tre
Sondage i Træk; den tredje Sondag skulde der gives ham Svar, og var dette
indvilgende, skulde Brødrene prøve ham. Var Prøven bestaaet, skulde Me-
sterne fremstille ham paa Raadstuen for Fogeden samt Borgemestere og
Raad. Han skulde nemlig vinde sit Borgerskab, for han maatte mure Noget
i Byen; og inden et Fjerdingaar derefter havde han saa endnu den Pligt
at gjore sin Mesterkost.
Det synes herefter, som om Murerne i Stockholm tidligere end deres
Kolleger i Danmark ere bievne en fast, ordnet Bybestanddel. Vi finde Mu
rere rundt om i Danmarks Byer, men nogen organiseret Forbindelse, noget
Lav eller Lignende træffe vi ikke. I et Testamente fra Lund af 1359 nævnes
33. Kalkmaleri fra Tirstecl Kirke.