73 / 470
60
KONGELIGE BYGMESTERS
Mester Morten Stenhugger, der formenes at være den Samme som den se
nere kongelige Bygmester Martin Bussart. Mester Morten skal have Bet til
at blive ved sin Gaard, han udi bor, den maa ikke berøves ham. Senere
(1529) faar han og Hustru endnu Livsbrev paa Kronens Kloster i Slangerup,
ligesom i 1537 Skjøde paa en Gaard i Malmø. Der er ingen Tvivl om, at
Morten Stenhugger alias Martin Bussart har været en anset og vel
stillet Mand, og da han flere Gange, som antydet, kaldes kongelig Bygmester,
er det vel særlig som saadan, at han har vundet sin Stilling, men efter de
foreliggende Oplysninger er det ikke muligt noje at udrede, hvilke Bygge
foretagender han har forestaaet. Antages maa det dog, at han paa dette
Omraade har været en af den nye Tids Mænd, han ægtede da ogsaa en
Datter af Kristiern II’s tro Tjener, den tidligere Borgemester i Kjøbenhavn
Hans Mikkelsen. Martin Bussart antages at være død i 1553.1
Samme Aar nævnes en Mester Jakob som Kongens Bygmester; han er
væsentlig knyttet til Byggearbejder paa Kjøbenhavns Slot. I Begyndelsen af
1553 beordres han til at bese Slottets Grundvold, hvorefter det paalægges
ham at bestemme, naar der skal bruges Murmestere, Tømmermænd og
Snedkere, som Kongen skal forskrive. Samme Aar ægter han forøvrigt
Prinsesseammen Kirstine og tillægges et vist aarligt Ophold af Aarhusgaard
med fri Bolig i Aarhus. 1555 faar han Brev paa en Jord i Randers.2
Og nu følger den ene kongelige Bygmester efter den anden, Kornelius
Altenav (1552), Herkules von Oherberg (1557), Hans von Diskow (1558), Fre
derik Klingenberg (1560), Peter Bygmester (1564), Hans von Pascha eller
Paaske (1564), Antonius von Obergen (1577), N ich il Caries (1581), Bastian
Folmart (1581), Filip Brandin (1588) o. s. v., og særlig om Anton von Ober
gen kan det oplyses, at han, der selv var fra Mecheln, 1578 personlig hen
tede de ovenfor nævnte 31 Murmestere og Stenhuggere fra Nederlandene til
Arbejdet ved Kronborg, ved hvis Opførelse han paa denne Tid maa betrag
tes som den Ledende. Han blev forøvrigt ikke her i Landet. Fra 1594 til
1612 virker han som Stadsbygmester i Dantzig.3
Kronborg spillede en stor Bolle i Udviklingen; men selvfølgelig kjendte
Tiden ogsaa andre betydelige Arbejder, saaledes f. Ex. Tyge Brahes Bygnin
ger paa Hven og Kristian IV’s Frederiksborg. Ved dem alle støde vi paa
Navnet Stenvinkel, og vi skulle derfor her kort dvæle ved nogle forskjel
lige Bygmestere af dette Navn; der var nemlig flere.4