77 / 470
MURERLAVENE VISE SIG.
D
e r
kom mange nye Tanker hertil med Renæssancen. Som vi have set,
gjorde den det af med de gamle, snævre og morke Borge. De for
svandt; der kom Herregaarde og Slotte i Stedet. Livslysten og L ivsnydelsen
voxede, hvad der selvfølgelig ogsaa havde Indflydelse paa Byerne. Ogsaa de
skulde være lysere og stadseligere. Frederik II er derfor (1575) misfornøjet
med, at Kjøbenhavns Borgere bygge Hytter og smaa Boder paa Grunden
udenfor deres Huse. Det maatte de ikke, ti derved mistede Gaderne deres
Anseelse. De blev saa smalle, at to Vogne, naar de mødtes, ikke kunde
komme frem. Alle saadanne Hytter og Boder vilde Kongen have bort, og
Bestræbelserne for at holde Gaderne i Orden kom han tilbage til. 1581 for
ordnede han, at Byens Borgemestere og Raad sammen med nogle Borgere
een Gang om Aaret skulde syne dem. Det falder i Traad hermed, at der
senere, i 1624, ansættes en »Brofoged« d. v. s. en Brolægningsinspektør i
Kjøbenhavn og i 1651 en Slags Stadskonduktør; den sidstnævnte var den
ovenfor nævnte Bygmester Oluf Stenwinkel, der i Anledning af de Rettig
heder, hans Bestalling gav ham, kom i Kollision med det kjøbenhavnske
Murerlav.1
Tiden stillede forøvrigt ogsaa Fordringer til de enkelte Huse, der med
lerklinede Vægge kun gjorde en ringe Figur, og disse Tidens Fordringer vare
til Gavn for Murerne. Det er Tilfældet, naar Kristiern II 1520 befaler, at
alle Vægge og Gavle i Kjøbenhavn, der ud imod Gader og Stræder ere kli
nede med Ler, skulle nedtages og igjen opføres »med Mursten mellem Stol
perne«. Kristiern II har i det Hele paa forskjellig Maade Interesse for Bygge