MURERLAVENE VISE SIG
67
Nu have vi altsaa Mestere og Svende, og med det Samme, som det
synes, ogsaa et dem omsluttende Lav. 1623 findes der Murerlav baade i
Helsingør og Kjøbenhavn og 1632 i Odense. Det er de tre Centrer for zünf
tig Haandværksskik her i Landet, der herved melde sig: Byen ved Sundet,
Danmarks mest internationale Sted, der fik Besøg af saa mange tyske Haand-
værkere, den danske Hovedstad og saa endelig den By, der tidligt stræbte
efter at staa som det toneangivende Midtpunkt i Fyn.
I det fjortende Aarhundrede begyndte Haandværkerne her i Landet at
staa sam lede i Lav, og disse Sammenslutninger udvikle sig efterhaanden
saaledes i Betning af Medlemmernes Eneret, at Samfundet føler sig brøst
holdent. 1507 lader Kong Hans Landets Skomagere vide, at Menigmand
35. Odense 1632.
36. Kjøbenhavn 1623.
fører stor Klage over dem, hvorfor han gjenkaldei og ophævet alle Sko
magerskraaer over hele Landet. En kort Tid hersker der saa fnldstæo tg
Næringsfrihed med Hensyn til at gjore Sko og Stovler, men snart efter staa
Skomagerlavene der igien. Og ganske paa samme Maade gaar del, da te-
derik I 1526 ophæver
alle
hestaaende Lav. Ikke længe efter ere e paany
Virksomhed, saaledes som det kan ses bl. A. i Helstngøi, h™ r orgemes er
og Raad i 1577 optræde specielt mod Byens Bagerlav og Slagterlav. Disse
to Lav kom imidlertid ogsaa hurtigt igjen. Forholdene bleve i det e e gans
de gamle, og saa møde vi en Forordning af 19 Juni 1613,
h y o n
Knst an V
søger at føre et Hovedslag mod Landets samtlige Lav. Da de »pasidet
Hojeste besvære vore Undersaatter«, forbyder Kongen strenge lg a e
og al Lavsret. Men den herved indførte Næringsfrihed skulde heller ikke
denne Gang blive af Varighed.1
^