KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav

LAVSARTIKLER OG KONGEMAGT

der efter Tidens Anskuelser en Begrænsning til, men medens det for Tøm

rernes Vedkommende hedder, at en Mester »ej maa arbejde stærkere end

selvfjerde, derudi en Lærekarl medregnet« — han maa altsaa ikke have

mere end to Svende — hedder det i Murerlavets Artikler: »Ingen Mester

maa tage sig mere end to Arbejder for paa een Tid at færdiggjore, som

han maa holde Folk paa«. Han kan altsaa ved de to Arbejder, han paa

een Gang maa forestaa, modsat Tømrerne, holde saa mange Svende og Drenge,

han vil.

Ogsaa her kan man spörge: hvorfor? Men der er næppe Grund til at

gruble længe herover, ti Tilfældigheder ere langtfra udelukkede ved Lavs

artiklernes Affattelse. I Murerlavets Artikler hedder det, at ingen Svend eller

Dreng maa hære Sidegevær, Bantdegen eller andre Værger; de skulle lade

deres Mestere eller Værter forvare deres Vaaben, indtil de fra Byen rejse,

Alt under Straf som vedbør, »efterdi de ere Haandværksgeseller, som ingen

Regiment er undergiven«, og denne Bestemmelse findes ogsaa i Tømmer

lavets Artikler, kun med Forbigaaelse af den begründende Slutning. Men

denne Udeladelse er aabenbart en ren Tilfældighed, Ordene ere ikke paa

nogen Maade specielt myntede paa Murerne. Foruden i deres Lavsartikler

findes de i en Række andre Artikler for f. Ex. Skræderne, Væverne, Sne -

kerne, Skomagerne og Smedene.1 Det kan endelig ogsaa kun skyldes en Til

fældighed, at to Bestemmelser, der findes i Murerlavets Artikler, helt mangle

i Tømmerlavets, den, der fastslaar en Mesterenkes Ret til at tortsætte sin

afdøde Mands Virksomhed, og den, der fastsætter Störreisen af en Svends

Tidepenge,

4 p

ugentlig, samt disse Penges Anvendelse.

Hvorledes er nu Stillingen? Murerne ere bievne underlagte et Lav, som

Avtoriteterne se paa med mistænksomme Öjne. Dets Interesser maa i re

paa noget Punkt kollidere med Samfundets, og gjöre de det, skulle de af

vises. Saaledes er Teorien, men paany tilladte, kæmpede Lavene for ig en

at faa Alt, hvad de fra gammel Tid betragtede som deres Ret. Og deres Ka p

var langtfra uden Resultater. Bl. A. havde de deres Opmærksoimhed llenv

paa efterhaanden at faa opstillet Gjærder overfor den altfor s

med hvilken Kredsen af Lavets Mestere kunde udvides. Mestenie

at faa Garantier for, hvem der efter Artiklerne skul e J æ l®’ ™

deres Konkurrenter mere end deres Kolleger, og de va,,? ! ^ rh^

overfor de fra Kongemagten udgaaende Bestemmelser, skjondt IvonB