Previous Page  90 / 470 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 90 / 470 Next Page
Page Background

LAVSARTIKLER OG KONGEMAGT

77

ikke bor forbydes, at han desmere Arbejdsløn bekommer, om han det kan

erlange«. Mester og Svend skulde fremtidig akkordere med hinanden. Ende­

lig stilles en Svend med et udenrigs Lærebrev ganske ens med en Svend,

der har et indenlandsk Lærebrev.1

Det er de Lorandringer, Enevælden indfører. Statskollegiet har herved

haft for sig de oprindelige Artikler fra 1623 samt Tillægsartiklerne fra 1637,

de nye Artikler indeholde i Overensstemmelse med disse sidste den Bestem­

melse, at en Svend skal have tjent mindst tre Aar, inden han kan vorde

Borger og bekomme Lavet. Men til Magistratens Bestemmelse af 1661 om

Indførelse af en Mesterprøve synes det ikke at have taget det mindste Hen­

syn. Det hedder i de nye Artikler ganske som i Artiklerne fra 1623, at der

aldeles ingen Bekostning maa anvendes paa noget Mesterstykke. Her er

noget uklart. Har Kollegiet kjendt Bestemmelsen af 1661 og principielt mod­

sat sig den, eller har den mon slet ikke foreligget for det? Herom er dei

ingen Oplysninger, og der er en anden Ting, som der formentlig heller ingen

Oplysning er at finde om. Hvor kan det være, at de under 22 Januar 1666

udfærdigede Artikler tilsyneladende ligge hen i, siger og skriver, to Aar uden

at b live bekjendtgjorte? Først under 31 Januar 1668 sender Kongen dem

til Kjøbenhavns Præsident, Borgemestere og Baad med Paalæg om at for­

kynde disse nye Artikler for Byens Murmestere og Mursvende.2 Det ser tor­

underligt ud, og hertil kommer endnu, at Bestemmelsen af 1661 nu ogsaa

dukker op. Ligegyldigt, om den er bleven forhigaaet af Statskollegiet e er

ej, sikkert er det, at Lavet huskede den. Det androg nu om, at den maatte

blive kongelig konfirmeret, altsaa komme til at gjælde ved Siden a

e

n v e

Artikler og - Kollegiet tilraadede at komme Lavet imøde. Under 22 Juni

1668 udkom saa Konfirmationen3, og det maa da siges, at Murerlavet undei

Enevæ lden havde naaet væsentlig frem i sin lavsmæssige Stilling, Enevæl

havde paa afgjorende Punkter stillet sig medgjorligere end Kristian

.

Det synes imidlertid, som om Enevælden ikke var tilfreds me

Stilling, den hidtil foregaaede Revision af de kjøbenhavnske Lavsar-i

havde ført den til. Under

24

Januar 1669 fik Statskollegiet en oinye

til at overveje alle Lavsartiklerne, og Ordren siger udtrykkeligt, at de sk

indrettes i Overensstemmelse med »denne vores absolute ogj souveraineiA

regering«. Statskollegiet gik selvfølgelig i Gang med Arbejdet og foi M

lavets Vedkommende foreligger der en ny Redaktion af dets Artiklei,