90 / 470
LAVSARTIKLER OG KONGEMAGT
77
ikke bor forbydes, at han desmere Arbejdsløn bekommer, om han det kan
erlange«. Mester og Svend skulde fremtidig akkordere med hinanden. Ende
lig stilles en Svend med et udenrigs Lærebrev ganske ens med en Svend,
der har et indenlandsk Lærebrev.1
Det er de Lorandringer, Enevælden indfører. Statskollegiet har herved
haft for sig de oprindelige Artikler fra 1623 samt Tillægsartiklerne fra 1637,
de nye Artikler indeholde i Overensstemmelse med disse sidste den Bestem
melse, at en Svend skal have tjent mindst tre Aar, inden han kan vorde
Borger og bekomme Lavet. Men til Magistratens Bestemmelse af 1661 om
Indførelse af en Mesterprøve synes det ikke at have taget det mindste Hen
syn. Det hedder i de nye Artikler ganske som i Artiklerne fra 1623, at der
aldeles ingen Bekostning maa anvendes paa noget Mesterstykke. Her er
noget uklart. Har Kollegiet kjendt Bestemmelsen af 1661 og principielt mod
sat sig den, eller har den mon slet ikke foreligget for det? Herom er dei
ingen Oplysninger, og der er en anden Ting, som der formentlig heller ingen
Oplysning er at finde om. Hvor kan det være, at de under 22 Januar 1666
udfærdigede Artikler tilsyneladende ligge hen i, siger og skriver, to Aar uden
at b live bekjendtgjorte? Først under 31 Januar 1668 sender Kongen dem
til Kjøbenhavns Præsident, Borgemestere og Baad med Paalæg om at for
kynde disse nye Artikler for Byens Murmestere og Mursvende.2 Det ser tor
underligt ud, og hertil kommer endnu, at Bestemmelsen af 1661 nu ogsaa
dukker op. Ligegyldigt, om den er bleven forhigaaet af Statskollegiet e er
ej, sikkert er det, at Lavet huskede den. Det androg nu om, at den maatte
blive kongelig konfirmeret, altsaa komme til at gjælde ved Siden a
e
n v e
Artikler og - Kollegiet tilraadede at komme Lavet imøde. Under 22 Juni
1668 udkom saa Konfirmationen3, og det maa da siges, at Murerlavet undei
Enevæ lden havde naaet væsentlig frem i sin lavsmæssige Stilling, Enevæl
havde paa afgjorende Punkter stillet sig medgjorligere end Kristian
.
Det synes imidlertid, som om Enevælden ikke var tilfreds me
Stilling, den hidtil foregaaede Revision af de kjøbenhavnske Lavsar-i
havde ført den til. Under
24
Januar 1669 fik Statskollegiet en oinye
til at overveje alle Lavsartiklerne, og Ordren siger udtrykkeligt, at de sk
indrettes i Overensstemmelse med »denne vores absolute ogj souveraineiA
regering«. Statskollegiet gik selvfølgelig i Gang med Arbejdet og foi M
lavets Vedkommende foreligger der en ny Redaktion af dets Artiklei,