96 / 470
SVENDEFORHOLD.
p v E tidligere frie Mursvende forsvandt med Lavsartiklerne af 1623. En-
L ) hver Svend skulde nu tage Arbejde hos en Mester, hvis han ikke vilde
lehandles som Bonhas, og Mesterens Arbejde maatte han ikke forsomme.
dan maatte ikke gjore sig nogen »Frimandag eller anden ørkesløs Dag«, han
naatte ikke forlade ham i Utide, og han skulde lade sig noje med den ens-
irtede Lon, som Mesterne fastsatte for alle Svende. Den ene Mester maatte
kke kunne lokke en anden Mesters Svend til sig ved at tilsige ham hojeie
Lon, og saa var den nødvendige Følge heraf hleven, at den dygtige og i
ige Svend ikke kunde komme til at tjene mere end den uduelige og dovne.
Det var næppe efter Ønske, og hvad der sikkert ogsaa trykkede den ære-
kjære Svend, var, at han ikke maatte vise sig med Kaarde eller Værge paa
Graden. Det var fælles for Mestere og Svende, at de ikke maatte møde i
Lavsforsamlingerne med Vaaben, men for Svendenes Vedkommende kom
nu hertil, at de ikke maatte bære noget Sidegevær eller andet Værge » angs
Gaderne«. »Efterdi de ere Haandværksgeseller, som ingen Regiment ere un er
givne«, skulde de afgive hvad Vaaben, de havde, til Opbevaring hos deres
Vært eller Mester. Man kan forstaa, at den dygtige Svend, der
o nogen
lunde saa Udsigt dertil, saa hurtigt som muligt søgte Borgers <a 3, i av e
han udstaaet sin Læretid i Byen, bekommet sit Læ ieb iev o^ opnac
gerskab, kunde Lavet ikke vægre sig ved at optage ham som Mester p
de tidligere nævnte, i Lavsartiklerne paabudte billige Vilkaar.
,
Det har selvfølgelig ikke kunnet være Svendene til minds e røs , c
nu som oftest kaldtes med det underlige Navn Murmestersvende ikke sim