SVENDEFORHOLD
8 5
nem lig kun at »bære Værge, Øxe eller andet Sligt udi deres Forsamling«.
Artiklerne optræde i det Hele som egne Artikler for et særligt Svendelav;
de ere overskrevne »Murmestersvendenes Artikler«. Selvfølgelig finder man
derfor i dem en Gjentagelse af den ovenfor nævnte almindelige Oidning,
hvorefter Svendene ikke maa arbejde selvstændigt, ikke maa forlade deres
Mesters Arbejde, saa længe han vil give dem den sædvanlige Dagion o. s. v.,
men idet Magistraten gaar ud fra Svendenes absolute Pligt til at give Møde
ved enhver Brand for »samme Ildsvaade at læske og dæmpe«, benytter den
Lejligheden til at paalægge dem at lade sig indtegne hos Fonnændene; det
skal nem lig kunne kontroleres, hvorvidt de efterkomme deres Brandpligt.
Mærkes kan det ogsaa, at Artiklerne lægge Vægt paa, at Arbejde ej formenes
den fremmede, vel oplærte Svend, der kommer hertil; men ogsaa han skal
lade sit Navn i Svendebogen indføre, dersom han bekommer Mestei, og ve
den Lejlighed skal han udi Svendenes Bøsse give en Mark.
Murmestersvendene fik paany deres Pligter at vide, og der blev endda
paalagt dem nogle nye Pligter, men deres hele Stilling synes dog at være
bleven noget friere, noget selvstændigere. En Gang hver Maaned maatte de
saaledes forsam les med deres Formænd, uden nogen Drik selvfølgelig og
ved denne Lejlighed erlagde de deres Tidepenge, hver Svend otte Skilling.
Svendene vare derfor paa ingen Maade helt medgjorlige overfor Mesterne.
Den 9 Mai 1658 sendte Frederik III Kjøbenhavns Borgemestere og Raad en
fra Murmestersvendene indkommen Klage over Mesterne, Magistraten sku e
forene Parterne i Mindelighed eller afgjdre deres Tvist ved endelig Dom og
Sentens. Og den 24 s. M. faldt dens Dom, der synes at være gaaet Sven
dene helt im od .1 Den slaar fast, at ingen Svend maatte tage Afsked fia sin
Mester, naar denne havde Godtfolks Arbejde at forrette, Svendene skulde
blive hos deres Mestere Sommeren igjennem , og de maatte i e o ies live
dem Noget med Hensyn til, hvormange Drenge de til Lære maatte an age.
Men den Dom syntes Svendene ikke om. De indstævnede d e n h lH o je s e r e t ,
og i Stævningen klage de stærkt over Mesterne. De kunde langtfra faa tilstræk
keligt Arbejde hos dem, og saa foretrak Mesterne endda de fremmede Svende,
der kom hertil, og holdt en aldeles urimelig Mængde Drenge, hvad d e n Læ
den helt vilde ødelægge Lavet. Særlig klagede de desuden over, at Mestei ne
fordrede 5 Rd. af den unge Svend for at udfærdige hans
Lære nev
og
naar en Svend ønskede Lavet samlet for at forebringe Noget tor det. De