100 / 470
SVENDEFORHOLD
f "
have, samt at enhver Mester maa forskrive saa mange Svende, som han vil
og kan forskaffe Arbejde. Hertil sluttede sig Forordningen af 6 Maj 1682
om Haandværks Svende og Drenge, der stærkt indskærper, at Svendene tro
lig og flittig skulde forrette deres Tjeneste, og bl. A. udtaler, at ingen Svend
maa forlade sin Mester, fordi han ham for Forsømmelse i sit Haandværk
irettesætter. Og saa kom endelig under 4 November 1682 Murmesterlavets
Artikler, der henvise til de to nævnte Forordninger og slaa en Streg over
Murmestersvendenes særlige Artikler.
Svendene maa nu ikke komme sammen for at betale deres Tidepenge.
Enhver Svend skal hver Løverdag Aften levere Mesteren, han arbejder hos,
fire Skilling, der af Oldermanden skal lægges i Lavets Fattigbøsse, hl hvil
ken han skal have en Nogle og to af de ældste Svende desuden hver sin
Nogle. Hvad Lønnen angaar, da maa der som tidligere frit kunne akkor
deres, men Svenden skal, naar der ikke udtrykkeligt er truffet anden Aftale,
forblive i sin Mesters Tjeneste »til ongefehr St. Mortens Dag«, an maa ej
forinden begjære eller tage Forlov. Mesternes Ret til at have Drenge ud
vides fra tre til halvt saa mange, som han har Svende, og en e lg
det Oldermanden til Pligt i sit Hus at ophænge et sort Brædt, hvor de Svendes
Navne kunne anslaas, der opføre sig modtvilhg Men hvad hjalp det
sammen. Mursvendenes Selvstændighedsfølelse blev ikke udrydd t denæd.
Den 9 Februar 1695 modtog Kjøbenhavns Magistrat en kongelig Befaling,
der gik ud Paa, at Magistraten skulde kalde Byens Murmestere for a g o g
alvorlig tilholde dem at forbyde deres Svende at gaa hl eller i<
bejde med nogen Murhammer eller nogen M aalesok tengere end tuK var^
ter og tykkere end en Tomme. De havde nemlig faaet den Vane at gaa med
store, firkantede Maalestokke indtil fire Tommer tykke og o f e o e > to
Alen lange, hvormed de begik »store Insolentier«. Det Interessanteste ved
denne Sag var imidlertid Politimesterens Indberetning, der gar Anledm g
til den kongelige Befaling.1
^
mndt-
Politimester Rasch skrev, at Mursvendene vare de
villigste af alle Byens Haandværkssvende »særdeles med Nat g §
huse og paa Gaderne saa vel som til at gjore Klammerier« ved hvIk^ Lej
ligheder de bar deres Murhamre ved deres Bælte, og ’avde lan^ ’ 1
Maalestokke i Hænderne. Med dem havde to P a r ,
f“ 0
overfaldet henholdsvis »velbaarne Hr. Kammerjunkei
in s b