99 / 470
8 6
SVENDEFORHOLD
forhaabede, hedder det tilsidst, at disse af dem fremdragne Poster af »konge
lig Majestæt og Rigens Raad« maatte vorde anset, paakjendt og forlindret.
Der synes Intet opbevaret om, hvorledes det gik med denne Hojeste
retssag, m en ganske er den næppe gaaet Svendene imod. Det kan man se
af de Artikler, Murerlavet fik i 1666. Som ovenfor nævnt hedder det i dem:
»og skal Ingen, som kunde behøve formedelst sit sær nødvendige Anliggende
at have Lavet samlet, derfor Noget give«, og der er i dem en saalydende
Paragraf: »Paa det og Svendene desto bedre deres Underhold med Mur
arbejde [kunne] fortjene og de, som noget Arbejde hos Mesterne lade gjore,
desto bedre kan vorde betjent, saa at bemeldte Arbejde ikke ved ukyndige
Drenge, men ved gode Svende kunde vorde forfærdiget, da skal ingen Mester
tilladt være mere end tre Drenge i det Hoj este paa een Tid at holde og udi
Lære at have«. Og saa indføre disse Artikler endnu fri Akkordering om
Lonnen . Kongen finder det ubilligt, at en Mester ikke maatte give een Svend
mere end en anden i Lon, »eftersom en Svend, som kan gjore bedre Ar
bejde end en anden, ikke bor at forbydes, at han desmere Arbejdsløn be
kommer, om han det ellers kan erlange, og skal det derfor Mesterne frit
staa, hvorledes de med Svendene enhver efter sin Dygtighed kunde akkor
dere og overens komme«.1
Svendene vandt ikke Lidt ved disse Restemmelser, og det gjorde dem
i Virkeligheden ingen Skade, at Artiklerne af 1666 gjentog, hvad der var
indført i Tillægsartiklerne af 1637, at en Svend »udi tre Aar i det Mindste
hos en god Mester inden- eller udenlands skulde tjene«, for han kunde vorde
Rorger og bekomme Lavet. Da Svendene under 5 Februar 1666, fjorten Dage
efter at Mesterne havde faaet deres nye Artikler, fik deres særlige Artikler af
1652 stadfæstede,2blot med Udeladelse af to lidet betydende Paragrafer, stod de
bedre end nogensinde efter 1623. Og Humør har der sikkert været ikke alene
hos Mursvendene, men ogsaa hos Tidens andre Svende. Ziinften gjorde sig
maaske endog stærkt gjældende. Enevoldsmagten mente derfor at maatte samle
sig, og saa udkom Frd. af 23 December 1681, der skulde afskaffe adskillige
Anordninger, som imod Loven, Recessen og andre Forordninger i Lavene
i Kjøbenhavn ved Tidens Længde sig haver indsneget, hvorved Gud fortor
nes, stor Ødselhed foraarsages, Haandværksfolkene med unyttig Omkostning
besværes og Tiden, som de til deres Næring skulde bruge, unyttig bortspil
des. Særlig hedder det her, at Svendene ingen Kro eller Sammenkomst maa