95 / 470
8 2
LAVSARTIKLER OG KONGEMAGT
Mester, oplyser han i en Klage til Kongen, at Lavets Mestere fordre ikke
mindre end 120 Sietdaler af ham i den Anledning, ganske imod Lavsartik
lerne, og saa bliver Resultatet, at Kongen i sin Magtfuldkommenhed befaler,
at han skal optages i Lavet »foruden Noget derfor til Indgang at give«.1 I
dette Tilfælde fremkom der en Klage, men hvor mange lignende Tilfælde
kan der ikke have været, i hvilke der ikke b lev klaget.
Hvor meget de kongelige Forordninger forbyde Lavenes »selvgjorte Ved
tægter«, vedb lev disse at bestaa, navnlig i Svendeforholdene, saaledes som vi
skulle se i næste Kapitel. Det er sikkert noget Saadant, der spøger, naar
Murmester Asmus N iemann fra Helsingør i 1666 klager over, at hans Kol
leger dér i et Aarstid have forholdt ham Lavet imod Recessen og Lavsar
tiklerne samt imod en af ham erhvervet Borg- og Raadstuedom. Han havde
været Medlem af Lavet i fire Aar, deraf ældst Bisidder i to, og skulde have
været Oldermand ved Fastelavn 1665, men saa vendte Lavets Mestere sig
imod ham, fordi hans Lærebrev ikke var udstedt under noget Amtssegl.
Selvfølgelig tog Kongemagten sig af hans Klage, og den 13 Februar 1666 ud
taltes det, at Asmus Niemann, Murmester ved vort Slot Kronborg og Ind-
vaaner i vor Kjøbstad Helsingør, maatte være Oldermand for Murmester
lavet dér og i alle andre Maader nyde samme Lavs Rettighed, uanset at
hans Lærebrev ikke under et Amtssegl skal være udgivet, da det befindes,
at han sine Læreaar paa samme Haandværk tilbørlig har udstaaet.2
Anderledes kunde Kongemagten ikke handle. Her maatte den optræde,
ligesom da en Murmester Anders Hansen en Aften i November 1703 blev
dræbt paa Kjøbmagergade. Byens Politimester faar Kongens allerstrengeste
Ordre til at gjore sin yderste Flid med at finde Drabsmændene.3 Men et
Sporgsmaal er det selvfølgelig, om de desuagtet bleve fundne. Hvad Enevæl
den befalede, skete langtfra altid, og særlig skulde der gaa et langt Tidsrum,
inden den fik Bugt med Lavenes Ziinft.