93 / 470
LAVSARTIKLER OG KONGEMAGT
Det blev, mærkeligt nok, saa godt som alle Haandværk, der udrustedes paa
denne Maade. I de nærmest følgende Aar udkom der en lang Række Lavs-
artikler; alene under 4 November 1682 ti, og im ellem dem »Murmester
Laugets Artikler«, der ikke alene skulde gjælde i Kjøbenhavn, men »under
Kancelliets Segl« skulde kunne gjøres gjældende i enhver anden dansk B y .1
Og med disse Artikler kunde Murerne være godt tilfredse.
De begynde med at give Lavet Eneret, »det skal Ingen tilladt være sig
af Murmester Haandværk at ernære, forend han haver vundet sit Borger
skab og er i Murmester Lavet indskreven«. Mesterprøven udvides; den, der
vil være Mester, skal vise, at han kan gjore en vel proportioneret Bygnings
Afritsning og Overslag paa dens Bekostning, at han forstaar Materialerne til
den forsvarlig at berede, samt at han kan afritse og mure Hvælvinger. Dren
gen, der har staaet sine tre Læreaar og har faaet sit Lærebrev, skal, for
han kan blive Mester, ikke alene have tjent tre Aar som Svend i Kjøben
havn eller andensteds, men desuden staa eet Aar som Mestersvend hos en
Mester her i Staden. Drengenes Antal hos en Mester begrænses ikke længere
til tre, han maa have indtil »halv saa mange Drenge paa sit Arbejde, som
han paa samme Arbejde Svende haver«. I Oldermandens Hus skal der, paa
det at Mesterne kunne holde tilbørlig Myndighed over deres Svende, hænge
et sort Brædt, paa hvilket de Svendes Navne skulle paategnes og anslaas,
som paa en eller anden Maade opføre sig modtvilligen, og Oldermanden
skal nu forestaa sit Embede ikke i eet, men i to Aar uden endda ved sin
Side at have de tidligere faste Hossiddere; kun fire hvert Fjerdingaar skif
tende Mestere skulle sammen med en af Byens Underfogeder være ham be
hjælpelige med at jage Bonhaser.
Det er Enevoldskongen, der her taler og ordner. Magistraten nævnes
saa godt som ikke i Artiklerne. Dens væsentligste Myndighed efter dem er
at udnævne Lavets Oldermand; Lavet skal foreslaa tre Mestere, m ellem
hvilke Magistraten som Regel vælger den ene, idet den dog, hvis ingen af
de tre anstaar den, har Ret til at beskikke en ikke-foreslaaet Mester. Herved
maa dog endnu erindres, at de tidligere nævnte to Forordninger havde givet for-
skjellige alm indelige Regler, som ikke gjentages i Lavsartiklerne; Forord
ningen af 23 December 1681 bestemmer saaledes bl. A., at Lavet, hver Gang
det ønsker at afholde en Sammenkomst, herom har skriftlig at andrage Ma
gistraten. Det skal ogsaa bemærkes, at Artiklerne af 1682 flere Steder nævne