87 / 470
74
LAVSARTIKLER OG KONGEMAGT
voxede til at b live Enevoldsmagt. Som vi skulle se, blev Kristian IY’s strenge
Bestemmelser et efterhaanden tilbagelagt Standpunkt, og det var ikke alene
Mesterne, der paa deres Vis vandt frem. Svendene gjorde det Samme, men
derom senere.
Det første Tegn paa Virksomhed fra Mesternes Side træffe vi 1637. Den
25 Januar 1637 udstæde Kjøbenhavns Borgemestere og Raad nogle Artikler,
»eftersom Murmesterne af os haver været begjærende, vi dem nogle Artik
ler om deres Svende og Drenge, deres Lav til god Skikkelighed vilde med
dele«.1 Her gives Bestemmelse paa Bestemmelse, der gaar ud paa at styrke
Mesternes Avtoritet overfor Svendene, overfor Svende, der forlade dem i
Utide, overfor Svende, der under Skin af at ville vandre af Landet skaffe
sig Orlov o. s. v., men Hovedbestemmelserne ere Artiklernes to første Para
grafer, der ganske sikkert angaa Svende, men tillige — og det er det væ
sentlige — sikre Mesterne imod at faa en Række helt unge, m indre behage
lige Kolleger. Drengen, der har lært her, skal ikke strax efter at være bleven
Svend kunne »vorde Borger og bekomme Lavet«, han skal først have tjent
m indst tre Aar hos en god Mester indenlands eller udenlands, og Svenden,
der ikke har lært i Kjøbenhavn, skal, selv om han har vandret og tjent
som Svend den nævnte Tid, arbejde her i et Aar; først naar han da befin
des god for sit Haandværk, skal Borgerskab og Lav kunne forundes ham.
Her have Mesterne faaet rejst et første Gjærde, og Mesterne vare stadig
paa deres Post, ogsaa overfor Oluf Stenwinkel som Stadskonduktør. Efter
hans Bestalling af 27 Maj 1651 skulde han have 100 Dir. af Byen, foruden
hvad Enhver ham »godvillig for hans Umage give vil, naar han nogen Af
visning eller Anstikning gjor«, og saa skulde det endelig »stande enhver frit
for ved ham eller andre Bygmestere deres Bygning at bygge eller fortinge
lade«.2 Han skulde altsaa have Ret til at optræde som Murmester, men her
over klager Lavet i stærke Udtryk. Det beretter, hvorledes han »en vores
Lavshi oder fra sit Arbejde snildelig haver trænget«; det tillægger ham den
Hensigt at ville betage dem alt forekommende Arbejde, som det er hans
Agt at ville »fortinge og ved vores Mursvende lade forfærdige«; han vil »af-
spændiggjore og forlokke Svendene, saaledes at Lavets Medlemmer maa
b live »ganske og aldeles paa vores Haandværk ruinerede og fordærvede«.
Kongen maa absolut hjælpe dem i denne store Fare, han maa bevirke, at
Oluf Stenwinkel »sig fra vores Haandværk entholder og de antagne Svende