LAVSARTIKLER OG KONGEMAGT.
S
o m
ovenfor nævnt fik de kjøbenhavnske Murere Lavsartikler den 7 Marts
1623, de første, de nogensinde havde haft, og herved forandredes Meget.
Bl. A. var det nu forbi med, at Svendene, Fortidens frie Svende, kunde op
træde som Mestere. Efter Artiklerne skulde en Svend ubetinget »tjene en
ærlig Mester paa Embedet, indtil han Borgerskabet erlanger og Lavet be
komm ende vorder«. Gjorde kan ikke det, men vilde arbejde selvstændigt,
kunde han af Lavet forfølges som »Bonhas«. Det er forøvrigt værd at lægge
Mærke til, at Artiklerne ikke et eneste Sted nævner Lavet som absolut ene
berettiget. For at faa Bet til at udføre Murarbejde kom det udelukkende an
paa at blive »tagen til Borger« som Murer af Borgemester og Raad. Var
det sket, kunde »Lavet ikke vægres« den Paagjældende. Men hvorledes gik
det mon , hvis den Vedkommende efter at have vundet sit Borgerskab, ikke
ønskede at blive Medlem af Lavet? Havde han saa mon ikke Ret til allige
vel at mure? Det er kun et Tankeexperiment. Men det deri liggende Spdrgs-
maals bekræftende Besvarelse synes i Overensstemmelse med hele den Maade,
paa hvilken Kristian IV, uvillig og modstræbende, paany giver Lavene Ret
til at bestaa. Vi kunne se det af hans Forordninger af 10 December 1621 og
26 Avgust 1622. Han vil absolut ikke, »at al Fordelen og Arbejdet paa nogle
faa Mestere kunde bringes«. Han er vedblivende imod alt det, som med
førte Katastrofen i 1613. Han vil, at Adgangen til Lavene skal være lettest
mulig, han vil, at deres Medlemmer skulle levere godt og billigt Arbejde,
og det er med dette for Øje, at Kjøbenhavns Borgemestere og Raad give
de forskj ellige Haandværk Lavsartikler.1