KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav

LAVSARTIKLER OG KONGEMAGT

at fastsætte en for alle Svende ensartet »Stykværks-, Uge- og Daglon«, lige

som det udenvidere lægges i Lavets Haand at »beskikke» de fremmede

Svende et Herberge. Men saa vist som dette Sidste ikke sker for Svendenes

Skyld, men for at Mesterne, der behøve de fremmede Svendes Hjælp, »kunne

vide dem desbedre at finde«, saa vist skulle sikkert begge Bestemmelser

hjælpe til at skabe Forhold, der efter Tidens Anskuelser forringede Mulig

heden af for dyre Priser. Artiklerne sige udtrykkeligt, at ingen Murmester

maa besvære Nogen udover »en

billig

Daglon«, og saa maa det erindres, at

en af Borgemestere og Raad dertil valgt Raadmand altid skulde være til

stede i Lavets Møder. Forøvrigt indeholde Artiklerne endnu en Række Be

stemmelser, blandt hvilke det her skal nævnes, at en Mester ikke maa for-

somm e sine Drenges Undervisning eller bruge dem i »anden Bestilling, end

Embedet til Drengens Forbedring vedkommer«; at ingen Mester maa tage

en anden Mesters Svend, forinden denne til rette Stævnedag er skilt fra sin

Mester; at ingen Svend maa g'jore sig nogen Frimandag eller anden ørkes

løs Dag eller i det Hele forsomme sin Mesters Arbejde, at ingen Svend eller

Dreng maa foragte sin Mesters Mad eller 01, o. s. v.

I hele den her nævnte Ordning stod Murere og Tømrere ved Siden af

hinanden, men helt igjennem vare deres Artikler dog ikke ens. Læretiden

var forskjellig, kun to Aar for Tømrerne, men tre Aar for Murerne, og der

var stor Forskjel paa den Ret til at holde Møder, der tillagdes de to Lav.

Tømrerne maa holde fire aarlige Lavsmøder, et hvert Fjerdingaar, og saa

endda, hvis det viste sig nødvendigt, otte yderligere Møder i Aarets øvrige

Maaneder, altsaa i det Hele tolv Møder

0111

Aaret eller eet hver Maaned,

men Murerne maa kun holde, siger og skriver, to Lavsmøder

0111

Aaret,

det ene første Sognedag efter Pinse, det andet første Sognedag efter Jul, Alt

selvfølgelig »paa fastende Stævne, foruden Drik og Gjæstebydelse«. Man

sporger forgjæves om Grunden til denne store Forskjel, og den mod Murerne

viste Strenghed bliver saa meget besynderligere, som f. Ex. Remsniderne,

Skomagerne, Skræderne og Smedene stod med den samme Ret som Tøm 

rerne, og Snedkerne med kun to regulære Møder havde dog ogsaa Ret til

otte extraordinære Møder. Kun Væverne og Slagterne stilles lige saa knapt

som Murerne, men Sporgsmaalet hvorfor bliver ikke lettere at løse derved1.

En tredje Forskjel findes endelig i den Begrænsning, de to Lavs Skraaer

satte for, hvor meget Arbejde en Mester maa paatage sig. Selvfølgelig maatte