72 / 470
KONGELIGE BYGMESTERE
59
handle med dem om at komme igjen til Foraaret. Det er atter fremmede
Murmestere, der er Tale om, naar Kongen i Maj 1562 skriver til Tolderen
i Helsingør at de af de bestilte Murmestere, der alt ere komne, skulle be
fordres til Frederiksborg. Og i 1578 endelig hentes ikke mindre end 31 Mur
mestere og Stenhuggere fra Antwerpen til Arbejdet ved Kronborg, overfor
hvilket der enkelte Gange lægges særlig Vægt paa at faa Murmestere, der
kunne mure med Cement i Vand. Gode og kyndige Murere vare søgte og
det er derfor ikke underligt at høre, at Murmesterne paa Kronboig i lab -
fordrede forhöiet Lön.1
Hvad vi ikke kunne undlade at lægge Mærke til her, er at der som
tidligere stadig tales, ikke om Murere, men om Murmestere. \ ed Siden at
dem8 nævnes Kalkslagere, Murkarle og Pligtskarle men det er Altsammen
kun Haandlangere; de egentlige Murere maa endnu paa denne Tid altid
være b ievne kaldte Murmestere, hvad der formentlig giver et oplysende ud
blik i Forholdene. Murerne her i Landet maa den Gang have dannet
Haandværk uden nogen egentlig Svendestand. Enhver, der var
ningen arbejdede for sig, først og fremmest hvor han boede.
_
sin egen aUsaa Murmester. Men det lokale Arbejde var ikke rigt. Sattes
der et el’ler andet Sted et större Arbejde i Gang, —
for sam les ved det, og saa arbejdede de
s™ .
f— det
wdkommende
Byg" : detj e ;
Hr
b Ä " - ~
Lære krævede de store KirkerU™
Landet vige for Reformationen. Kirke
lød. Men Katolicismen maatte her i Landet v *
svindende Tid,
livet mistede sin tidligere Pragt, Kn *e^
Krav over
Samfundet
og samtidig spredte den trem rængenc
c
end Fortiden havde
om betydelig större
^
Opførte Borge maatte
kjendt. De smaa m ölke, kun 111
c innP no hertilbehøvedes de
vige, Adelen hyggede Herregaarde, Fyrsterne Slotte, og hertil
ovenfor nævnte Bygmestere.
dragen af Landet, over-
DaK jøbenhavn i 1523, efter at KnsherniH var^dragen ^
gives til Frederik I, faa vi at vi e, a
Hensvn til- een af dem var
Haandværkere, som der skulde tagessærligt Hensyn tit,