69 / 470
56
DE FØRSTE DANSKE MURERE
andre Fag, kunde de ganske sikkert ikke være Svende. For disse andre Fags
Vedkommende tör det nemlig antages, at Fortegnelsen nævner Svende som
Svende. Der forekommer i den ti Svende, der synes at have drevet Virk
somheden for et tilsvarende Antal Enker (Kirstine Skræders Svend, Karen
Bagers Svend o. s. v.) og ved Siden af dem undtagelsesvis endnu følgende
fire Svende: Oluf Bryggers Svend, Morten Skræders Svend, Døve Jens’ Svend
og Hans Matsens Svend. For at nogle af de opførte Tømmermænd kunne
have været Svende, kan henvises til Murerne. Disse nævnes nem lig paa for-
skjellig Maade. I Snarens Kvarter forekommer Clemith Murer, i Vester Kvar
ter Jeppe Murer, Hans Murmester og Per Laurensen Murmester samt i
Nörre Kvarter Jeppe Murer, Laurens Murer og Per N ielsen Murer, i Alt
altsaa to Murmestere og fem Murere,
0111
hvilke sidste det formentlig kan
antages, at de vare Svende. En saadan Antagelse er imidlertid næppe hold
bar. Den N icolaus Murer, der noget efter 1400 begraves foran den hellige
Margretes Alter i Lunds Domkirke, har næppe kun indtaget en Mursvends
beskedne Stilling, og mærkeligt skulde det være,
0111
de tre Repræsentanter
for Murerhaandværket, som vi i det femtende Aarhundredes sidste Halvdel
træffe i Kjøbenhavns ganske fornemme Danske Kompagni, maatte betragtes
som Svende, fordi de kaldes Murere (ikke Murmestere).
Nej, ad den Vej kan der næppe bevises Noget. Murer kan absolut be
tyde Murermester, og Sagens Løsning ligger sikkert i, at Byggehaandværkerne
indtog en særlig Stilling, her som i Udlandet. Om Forholdene i Nürnberg c. 1475
meddeles det, at de derværende Byggehaandværkeres Mestere og Svende væ
sentlig stod ens. Svendene kunde arbejde selvstændigt og fik kun en lidet rin
gere Lön end Mesterne.1 Under disse Forhold er det forstaaeligt, at Forteg
nelsen over Kjøbenhavns vaabenøvede Mandskab ikke gjör Forskjel mellem
Tømmermestere og Tømmersvende, mellem Murmestere og Mursvende. I
det praktiske Liv kjendtes en saadan Forskel væsentlig ikke, og saa kommer
hertil endnu særlig for Murernes Vedkommende, at de ganske sikkert førte
en meget vandrende Tilværelse. De vare ikke hvert Aar tilstede paa det
samme Sted, de samledes, hvor der blev bygget. I et Regnskab fra Bergens
Kongsgaard for Sommeren 1518 findes et Afsnit med følgende Overskrift:
»Thette register indeholder hwess penninge oc ware, som muremester haffve
opboridt mett theris sellskaff vti arbedtzlön«, og andensteds oplyser Regn
skabet, at dette Murerselskab kom fra Danmark, ligesom ogsaa at Rejsen