HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

P hilip Rosenstand-Goiskes Efterretninger

177

og Brillant i hver Knap. For Hofmænd, som ellers ved

hver Solennitet vare forbundne at have en nye Dragt, er

denne ædle Simpelhed en saare gavnlig Sag.

1786. Juni.

At Skrivefrieheden har sine store Efterstræbere lige

som sit mægtige Forsvar, overbeviiser følgende Fortæl

ling, som udgives for rigtig. Professor og Hofprædikant

Janson

er bleven Pro Cantzler ved Universitetet, hvilket

Embede icke har existeret siden SI. Pontoppidan. Dennes

Forretning skal nok egentlig være at paapasse Orden ved

Universitetet, at Collegia blive læste af alle Professorene

etc. etc. Udi den af ham iagttagne Instrux, hvis Concept

man icke veed med Vished, hvem haver forfatted, var

mellem andre Poster indførdt denne, at Kongen aldeeles

icke ville ophæve Skrive- eller Trycke-Frieheden, saa at

det stoed enhver frit for at lade trycke hvad han ville,

men forinden saadanne Bøger bleve publicerede, skulle

Pro Cantzleren see dem tilstillede vedkommende Facul

téis Professorer for at erholde deres Approbation paa

Publicationen. Dette var da med andre Ord at give

Skrivefrieheden sidste Stød; da Kronprindsen giennem-

læste denne Post, skal han udi det Exemplar, han hafte

fo: sig, strøget den reent ud, og sagt tillige: Saa længe

jeg lever og kan virke, skal det aldrig skee. Cancelliet

ved at forelægge denne Instruction til Approbation har

derefter giordt Forestilling, at denne i Concepten an-

førdte maatte aldeeles udelades, hvilket af Kongen er

approbered. Lettelig kunde paa denne Maade denne Vel-

gierning være tabt, hvorved saamange og nyttige Sand

heder ere frembragte.

Hector Frederik Janson blev 9/6 1786 Prokansler ved l niver-

sitetet, men kaldtes allerede 1789 til Biskop i Aarhus, jvf. Lux-

dorphs Dagb&ger, udg. af E. Nystrøm. 1925—30. II. S. 364; neden

for H. F. Janson.