257 / 695
Friderica Holm. I. Et tragisk bryllup
2 4 7
Hun led formentlig af en standsning af passagen gen
nem tarmkanalen, en tilstand, overfor hvilken man i
datiden næsten altid stod magtesløs, og hvis håbløshed
og gru ses af et af dens latinske navne:
Miserere.
Jordemoderen,
Cecilia Catharina Albrechtsen,
funge
rede antagelig som sygeplejerske og assisterede lægen;
hendes regning var på 3 rd. 2 m.
I apotekerens regning er den sidste og største post et
vokslagen d: et lagen, der er imprægneret med voks.
Pastor Holm anfører, at han „til Auktionskonen
Anne
Chrestensen
har betalt
6
rd. for et Par fine Lagner, af
hvilke det ene blev vokset og det andet lagt udi Lig
k isten“. Dermed menes, at liget blev indsvøbt i det sid
ste, medens det voksede blev pakket udenom, så at det
dannede et for lu ft og vædske uigennemtrængeligt dække
over den døde.
Anvendelsen af vokslagener var almindelig i by og på
land, de averteredes til salg i „Adresseavisen“, og brugen
af dem går formentlig mange århundreder tilbage.
Ham
let
siger (1. akt 4. scene) til faderens genfærd:
„Let me not burst in ignorance! but tell,
W hy thy canon iz’d bones, hearsed in death.
Have burst their
ce rement s!
why the sepulchre.
Wherein we saw thee quietly inurn ’d,
Hath op ’d his ponderous and marble jaws,
To cast thee up again !“ —
At det også i 1780 kostede mange penge at blive vel
begravet, ses af, at pastor Holms udlæg for søsterens
jordefærd beløb sig til 82 rd. 5 m. 4 sk., heri medregnet
honorar til lægerne og jordemoderen o. fl. samt til her
redsprovsten
,7
som skulde foretage jordpåkastelsen, og
7)
Peder Grove Valentinsen Beyer,
1703— 1790, sognepræst til
Glumsø; han var tre gange gift og havde 13 børn. Wibergs Præste-
historie II, 466.