263 / 695
Friderica Holm. II. Hendes garderobe
253
blandt damerne, nemlig
spadsereture.
Den franske læge
Tronchin havde opdaget, at spadsereture var godt for
helbredet, og damerne „tronchinerede“ af hjertens lyst.
Men heller ikke i datiden var lægerne enige, den danske
læge Tode ivrede saaledes stærkt mod denne galskab.
„Thi hvorledes“, skriver han, „er hun udstyret til et
saadant Togt? Med et Par Fragmenter af en Hanerumpe,
nogle Favne Baand og endeel Spindelvæv over en mægtig
Totte fremmed Haar, med Titelbladet af en Silkekaabe
over Skuldrene, med tynd Silke eller Sirts eller Linnen
paa Kroppen og med et Par Bomuldsstrømper paa Be
nene“. Ved formelle lejligheder, som f. eks. visitter, kørte
damerne naturligvis i karet eller blev baaret i portechai
ser. En stor del af en dames dag gik med at gøre visitter,
og en
visi tkaabe
var et uundværligt tilbehør til garde
roben. Friderica Holm havde hele 4 stykker. Den sorte
fløjls visitkaabe med hermelins kant og bugfoder har
formodentlig været af det moderne snit: ret kort, med
hætte og 2 lange flige fortil. Mens de 3 andre maaske
har været af den ældre type, knælang og med slidser til
at stikke armene igennem. D isse kaaber har meget gamle
forbilleder. I type hører de sammen med de forhistoriske
kapper, der ligesom visitkaaberne var ærmeløse skulder
slag. Middelalderen igennem var kaaben et uundværligt
klædningsstykke i en kvindes garderobe. Den var lang
og af sort stof og blev ofte, især til sorg og kirkegang,
baaret paa hovedet. En præsteindberetning fra Ribe i
1600aarene klager over, at kvinderne under gudstjene
sten sidder og sover, godt sk ju lt under deres store hoved-
kaaber. Renaissancens korte kappe havde svært ved at
vinde indpas i Danmark, hvor man fra gammel tid havde
vænnet sig til, at kun skøger bar kort kaabe, mens den
lange ærbare kaabe var enhver ærlig dannekvindes ken
detegn. Den ærmeløse kaabe holdt sig hele 1800aarene
igennem og findes endnu i vort aarhundrede som capes,
regnslag etc.