262 / 695
252
E llen Andersen
Den anden dragttype er kjole og skørt. I modsætning
til adriennen havde kjolen stram tsnøret liv og overskørt»
der var aabent fortil over et underskørt af samme stof.
De løse læg i ryggen lignede adriennens. Overskørtet
skulde have slæb, der kunde trækkes op, eller rettere
fæstes op igennem sidehullerne. Dette var en praktisk
foranstaltn ing paa spadsereture. Ved festlige lejligheder
derimod lod man naturligvis slæbet hænge frit ned. For
an paa livet anbragtes en brystsmæk med en slø jfe for
oven, „cupids-bow“, som den kaldtes paa engelsk. Ær
merne var glatte, halvlange og med flæser af knipling
eller broderi ved albuerne. D isse flæser kaldtes „enga
gean ts“, et ord, der har voldt danske skrivere usigelige
kvaler. Det staves forkert i næsten hvert enesté skifte.
„Adraskanter“ eller „andraskanter“ er den alm indeligste
version, her er det dog blevet til „agescionter“. Man
havde tre forskellige typer af engageants : tredobbelte,
som ifølge uskrevne etikettelove kun maatte bæres af
meget fornemme damer, dobbelte for noget mindre fine
personer og enkelte for alm indeligt folk. Friderica Holms
engageants har sandsyn ligvis været af den sidste type.
Endelig er der
koft e og skørt,
som var alm indelig dag
ligdragt. I 1600- og første halvdel af 1700aarene var kof
terne lange, omtrent til midt paa laaret, og havde ofte en
tilhørende hætte, men i 1780erne kom korte kofter uden
hætte paa mode. Koftens eller trøjens skøder var ofte
opslidsede, „flaskede“, som det kaldtes (beslægtet med
flaske = k lø v e ). Holberg, der er en ren guldgrube for
stud iet af 1700aarenes dragt, siger i „Den politiske Kan
destøber“ : „Mutter er en gudfrygtig gammel Kone, der
hellere lod sit Liv end aflagde sin flaskede Trøje“, og i
„Den Vægelsindede“ lader han Lucretia gaa i selskab i
flasket trøje i steden for i sin fine stads.
Kofte og skørt var en særlig velegnet dragt til den
„sport“, der paa denne tid begyndte at blive moderne