266 / 695
256
Ellen Andersen
linder navn af „fiskebensskørt“ (paa fransk „pannier“,
paa engelsk „hoop-petticoat“ ) . Det var anden gang i mo
dens historie, at fiskebensskørtet dukkede op. Sandsyn
ligvis har 1500aarenes krinolineskørt „overvintret“ paa
den pyrenæ iske halvø. I hvert fald omtaler Pepys i 1661
de portugisiske damers underlige fiskebensskørter, og
„Nutzbares, galantes und curieuses Frauenzimmerlexi-
con“ fra 1715 tilskriver Spanien opfindelsen. 1711 gen
opstod the hoop-petticoat i England og naaede 1718 eller
19 Paris. Ligesom adriennen blev ogsaa krinolinen lan
ceret af skuespillerinder, og som det saa ofte gaar i
modens verden, blev den i begyndelsen mødt med haan
og m istro og med de heftigste angreb fra gejstlighedens
side. Men til trods herfor blev pann ier’en hurtigt obliga
torisk paa teatret, selv i k lassiske tragedier, hvor den
var af en højst mærkværdig virkning, Første gang pan
n ier’en vistes offentligt i Paris udenfor teatret, var en hed
sommerdag, da to korpulente Pariserinder vovede sig ud
i Tuilerihaven, iført dette kostume. Men de blev hurtigt
omringet af mængden, der viste sit m ishag saa efter
trykkeligt, at de maatte have en soldat til at dække deres
tilbagetog. Men moden lader sig ikke standse, hverken af
gejstlighed eller pøbel, og et par dage efter gik alle
damer i Paris med pannier. De første krinoliner var
frem stillet af voxdug med jernbaand, men man gik snart
over til at bruge bomu ldsstof og fiskeben, og allerede
1722 var efterspørgslen efter fiskeben steget saa stærkt,
at de hollandske generalstater grundlagde et aktieselskab
med en startkapital paa 600,000 gylden til hvalfangst for
at dække forbruget af fiskeben. Men da gik ogsaa alle
med krinoline. Pann ier’en, der først havde været nærmest
kegleformet, blev efterhaanden flad for og bag, men
voxede til gengæld til et uhyre omfang, 7
— 8
alen var
ikke ualm indeligt. Damerne maatte kante sig sidelæns
ind ad dørene, den ledsagende kavaller maatte gaa et