267 / 695
Friderica Holm. II. Hendes garderobe
257
skridt foran eller bag krinolinen, og den strittede ud ad
vognvinduerne, naar en dame kørte ud. I Paris klagede
publikum i teatret over, at man ikke kunde se dronnin
gen (Maria L ezinska), fordi hun var helt sk ju lt af prin
sessernes krinoliner. Kardinal Fleury bestemte da, at der
skulde staa en tom stol paa hver side af dronningen.
Prinsesserne forlangte omgaaende tomme stole mellem
sig og hertuginderne, mens disse og grevinderne maatte
se at komme overens med deres skørter, som de kunde
bedst. Det kneb ogsaa at skaffe plads til krinolinerne
ved store fester, og til damernes umaadelige fortrydelse
lød indbydelsen til hofballer i Berlin paa „ingen pan-
n ier“. Naturligvis var krinolinen et kærkomment objekt
for Holbergs altid vaagne kritik overfor kvindekønnet,
og ogsaa for andre af datidens forfattere var det en let
købt fornøjelse at raillere over damernes omfangsrige
skørter. — Der existerede forskellige former af pannier:
„a la cu lbu te“, „le bout-en-train“, „pannier å coudes“
etc. De sidste kaldtes saaledes, fordi man kunde hvile
albuerne paa krinolinen. Undertiden anbragtes tromme
formede hoftepuder eller pocher ovenpaa pannieren.
D isse hoftepuder, „considerations“, brugtes ogsaa uden
pannier til mindre fin stads. I 1770erne var de store kri
noliner gaaet af mode, man brugte store pocher til stads,
og til daglig gik mange helt uden afstivning af skørtet.
Endelig er opført taftbaand, tyli, scham illier (chenille
eller agraman) og kvaster. Alle disse ting har været an
vendt til udsmykning af kjolerne. I slutningen af 1700-
aarene var dragten overlæsset med et utal af baand, slø j
fer, flæser o. s. v., og det var skrædderens kunst at an
bringe saa megen pynt paa kjolen som muligt.
I sk iftet nævnes en sort lystrings kjole med skørt.
Lystring er et glansfu ldt, figurvævet atlaskagtigt stof,
enten af silke eller uld. Silkelystring har paa retsiden
mønster, der dannes af en mønsterkæde, mens vrang