![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0273.jpg)
2 6 4
Steffen Linvald
i Halsjern, føres ud af Byen af Bøddelen og evig forvises
af R iget
“ .4
Soin Griffenfeld på retterstedet benådedes med
livstidsfængsel på øen Munkholm, m ildnedes også Foghs
dom, idet hans eneste straf blev, at han forvistes til sin
fødeby Århus, hvor han døde „af græmmelse“ 1685 og
begravedes i domkirkens kor.
Stikket er
,5
som signaturen viser, udført efter et maleri
af Abraham Wuchters, der efter Karel v. Manders død
1670 var den førende portrætmaler i København. 1671
fik han privilegium på „at afstikke, eftertrykke og for
handle de kontrafejer han selv forfærdiger“, men det
er næppe sandsyn ligt, at han personligt har udført kob
berpladerne efter sine portrætter, bl. a. fordi han ikke
var uddannet som kobberstikker. 1673 døde den kgl.
kobberstikker Albert Haelwegh, og Wuchters fik derefter
hans løn mod at ansætte en kobberstikker. Dette blev
Hubert Schaten, der sandsyn ligvis allerede havde arbej
det for ham siden 1671 — året efter, at Wuchters havde
anlagt sag mod Haelwegh, der for øvrigt var hans svo
ger, om to kobberplader, som han havde betalt, men ikke
modtaget. Om Schaten vides ikke meget, ikke engang,
hos hvem han var uddannet, men han virkede i hvert
fald i København til sin død 1697. Det første daterede
og signerede stik, der kendes af ham, er netop stikket
af Jørgen Fogh. Af kendte stik, der før dette tillægges
ham, er portrætterne af Ove Juel, feltmarskal Hans
Schack og Griffenfeld, mænd, der hørte til Jørgen Foghs
kreds. Til grund for dem alle ligger portrætter af W uch
ters. Portrættet af Jørgen Fogh slutter sig i stilen til et
portræt af historikeren Vitus Bering fra omkring 1675,
som Jørgen Styhr derfor også tillægger Schaten: „begge
knytter de sig til de sene Haehvegh-Blade, men er gro
vere i Stregen og uden den Rigdom i Sværtens Farve og
den Sikkerhed i Valørerne, som udmærker disse. Schaten
4) Samme værk V, 425.
5) Jørgen Styhr: Dansk Grafik 1500— 1800, 90 ff.