275 / 695
Københavns Bymuseum 1948
265
har imidlertid en Evne til at anbringe sine Figurer sik
kert indenfor de stukne Rammer og give en bred, ganske
imponerende Form, Kvaliteter, som utvivlsom t er tilført
ham af Wuchters. Der er saa meget Haandværk i Kob
berstikkunsten, at den talentfu lde Maler, hvis Billeder
skal gengives, og som maaske ovenikøbet selv dirigerer
Arbejdet, i stærkeste Maal kan inspirere en Faggrafiker,
der ellers kun kan støtte sig til de alm indelige Forbille
der“. Først 1680 opløstes dette samarbejde, thi efter
dette år arbejdede Schaten ikke mere for Wuchters, der
indtil sin død 1683 benyttede sig af L. Salins medarbej
derskab.
Kobberstikpladen, hvis historie så levende illustrerer
borgmesterens skæbne, giver således også et lille bidrag
til forståelsen af Schatens teknik, da det sikkert er den
eneste af hans kobberplader, der er bevaret.
Sat i ri sk porcelænsbill ede f ra 1819.
På den seneste auktion over generaldirektør Ole Ol
sens store sam linger erhvervede Bymuseet en broget ma
let plade af københavnsk porcelæn, der giver en hidtil
upåagtet illustration til en artikel i H ist. Medd. om Kø
benhavn, 3. række, IV, s. 349— 74.
Heri fortalte kontorchef Lorentz Bie om et af de stør
ste bedragerier, k la sselotteriet har været udsat for. Det
blev opdaget 1817, efter at have stået på siden 1813. Ho
vedpersonen var lotteriets betroede fuldmægtig, krigsråd
Friederich Chr. Gleiss, der i 16 år havde været ansat
ved k lasselotteriets inspektionskontor. En af hans vig
tigste opgaver bestod i at forberede lotteriets trækning.
Ganske vist blev denne foretaget af Opfostringshusets
drenge, men Gleiss hjalp dem, og ved lidt behændighed
lykkedes det ham at ombytte de lodder, på hvilke der
skulde falde gevinst, og som han i forvejen, inden de
lagdes ned i „trom len“, for at skelne dem fra nitterne