268
Steffen Linvald
skriften: „Eventyret om Manden som greb de høieste
Gevinster i Lykkehjulet. En Vise paa følgende Melodi:
Vort Fødeland var altid rigt“.
„Vi vil et gammelt Eventyr
Ved Kakkelovnen synge
Om Lykkens egen søde Fyr
Der kunde Guld opdynge“,
synger hun, medens den venstre vægtskål med Gleiss,
som sidder på en stor bunke pengesedler, vippes op af
Hvidberg, der endnu har sin fod på den anden. Til ven
stre for kvinden står en lille mand med et skilderi af en
rytter på en træhest flankeret af to djævle, og han siger:
„Her er det nye Stykke om Glæssavii Forventning eller
den fejlslagne Gevinst“, og fra yderkanten til venstre
rækkes en bakke med flasker ind, og en stemme siger:
„Ach gid han havde taget F lugten og ikke var kommen
i Arrest; thi hvis han er greben og kommen under Bød
delens Hænder, da skiøtter jeg ikke om at leve længer.
Hexerie eller blind Allarm 4 Act 1 Scene“, men Gleiss
svarer: „Jeg har aldrig havt solch fordrieslig Jahr als
dete Jahr. Abracadabra 2 Act 4 Scene“. Under ham på
jorden står en skål mærket med et G i bunden, som en
flok rotter ilsom t forlader. Ifølge en seddel på bagsiden
skal disse symbolisere de venner, han har bespist.
Fra højre side rækkes en kage ind med to foldede
hænder foroven og en seddel, hvorpå der står: „Caution
for 30000 Rdlr.“, og en stemme siger til Hvidberg: „Ven
stat fortrøstet o p ! Vennehaand bagte denne Tærte, som
skal udfylde din Plads i Vægtskaalen“, og resigneret for
lader Hvidberg den synkende skål med de to skriftbånd:
„Jesus Sirach Visdom Cap 35 v. 14— 15, Salomons Ord
sprog Cap 23 v. 10— 11“, idet han siger: „Da det ærede
Publicums hele Opmærksomhed synes henvendt paa min
H. Collega, og jeg som det lader er glemt — vil jeg be




