320 / 695
3 1 0
Chr. Bokkenheuser
Lazaret døde en Mand, der hørte til Hæren eller Flaa-
den, traadte Kontoret til og tog sig af hans Papirer og
andre Sager; under „D ienstgruppe“ hørte ogsaa det i
København liggende Sprængningskommando.
„D ienstgruppe“s Folk, det gjaldt baade Officerer og
menige, var krybende og underdanige; de sagde „javel“
til enhver Ordre, og de gjorde, hvad der blev sagt til
dem, men de var ikke ærlige; vendte man Ryggen til,
kunde man være sikker paa, at et eller andet forsvandt;
en Gang blev en menig grebet paa fersk Gerning, han
blev straffet med nogle Dages Arrest, og derefter blev
han sendt til Tyskland — det hjalp; de var paa det rene
med, at de havde det godt i Danmark.
I Sommeren 1945 bredte Tyskerne sig over en ganske
usandsyn lig stor Plads, men i November — det var efter,
at Englænderne var rejst — blev de alle sam let i en af
de bageste Stokke; de var ikke glade ved denne Sammen
dragning, der betød ringere Plads og færre Bekvemme
ligheder, men de tog den uden at kny. De Omraader, der
var tildelt dem, var afmærket ved Hjælp af Pigtraads-
hegn (spanske Ryttere).
De første Bygninger, der blev overtaget, var Kirken
(den var usandsyn lig snavset) og Brødfabrikken; den
17. Juni fandt den første Gudstjeneste Sted, og den 14.
August begyndte man igen at bage Brød.
En blot ganske flygtig Tur rundt i Kastellet fortalte,
at Tyskerne havde været bange for et Angreb fra den
danske Modstandsbevægelses Side, og Frygten havde h el
ler ikke været ubegrundet. Der var lagt Planer for et
saadant Overfald, der skulde være udgaaet fra Kommu
nens indhegnede Arbejdsplads i Fyens Ravelin paa Sme
delinien; det var Meningen ved Hjælp af Gummibaade
og lign. at sejle over Graven og angribe den lige overfor
liggende Del af Volden, som man vidste var svagest be
sat; P lanen blev im idlertid opgivet, da man mente, at