DET KØBENHAVNSKE
BYSTYRES SLÆGTSFORBINDELSER
I ÆLDRE TID
FOREDRAG HOLDT I SELSKABET FOR KØBEN
HAVNS HISTORIE 25. NOV. 1947.
Af A L B E R T F A B R I T I U S
D
et er vistnok en ganske almindelig opfattelse, at by
styret i København i ældre tid og langt ned i tiden
var stærkt slægtsbestemt, således at Magistraten her som
i de andre købstæder udgjorde et ikke blot ved forret
ningsforbindelser, men i høj grad også ved slægts- og
svogerskabsforbindelser fasttømret korpus. Imidlertid
var jo ved stadens overgivelse til Christian III i 1536 bor
gerskabets ret til selv at vælge borgmestre og rådmænd
gået tabt, og selv om regeringen først i slutningen af
Christian IV’s periode — d.v.s. i midten af 1630’erne —
greb ind i valget af rådmændene, var Københavns selv
stændighed dog, som
Oluf Nielsen
udtrykker det, i hen
seende til valget af sin øverste styrelse således langt rin
gere stillet end landets andre købstæders, og dens ind
byggere måtte i den retning længe bøde for stadens del
tagelse i Grevens Fejde. Så vidt mig bekendt, har ingen
hidtil forsøgt at klargøre sig, hvorvidt regeringens ind
griben i dette forhold har sp illet nogen rolle, således at
det københavnske bystyre i mindre grad, end det var til
fældet andre steder, var domineret af bestemte slægter,
ligesom man ingensinde har prøvet at betragte bystyrets
sammensætning under denne synsvinkel. Det bliver der