Bystyrets slægtsforbindelser i ældre tid
319
kilder som Københavns byfogedregnskaber og Køben
havns overformynderis ældre hovedbøger, begge rækker
rummer et væld af oplysninger og et for store deles ved
kommende ganske uudnyttet materiale. Jeg vil derfor
gerne på dette sted have lov til at rette en henstilling til
Selskabet for Københavns Historie om at fremme udgi
velsen af Ramsings materiale det mest mulige, og at på
tage sig arbejdet med videnskabeligt forsvarlige udgaver
af endnu ikke publicerede kilder til Københavns ældre
historie.
Foreløbig må vi nøjes med, hvad der foreligger af op
lysninger, og jeg skal nu i det følgende først tillade mig
at give en oversigt over de slægtskredse, der kan påvises
i materialet, og dernæst forsøge på gennem en opdeling
af materialet efter kronologiske og saglige linier at un
dersøge, om der kan påvises nogen udvikling i forhol
dene.
Den 29. ju li 1536 fandt den højtidelige overgivelse af
staden København sted i den kongelige lejr udenfor byen.
Et sørgeligt skue har det været at se dette skyggernes
tog — Grev
Christopher
af Oldenburg og hans høveds-
mænd,
Ambros i us Bogbinder
og
Jørgen Koch,
borgmestre
og rådmænd — vandre langsomt gennem byens porte ud
til den kongelige lejr, med blottede hoveder og hvide
stave i hænderne. — Bag sig har de haft den udhungrede
by, hvor scener af navnløs rædsel havde udspillet sig —
hvor børnene lå døde på voldene med græs og blomster
i munden, og mødre med spædbørn ved brystet havde
måttet give deres blod uden at kunne frelse de u lykke
lige små — foran lå den kongelige lejr med landsknægte
og tros, med barske høvedsinænd og en konge, der — om
man tør gætte — har været bevæget af de mest modstri
dende følelser, forbitret over den hårdnakkede modstand
og de umenneskelige ofre, bevæget ved den nød og elen
dighed, han så overalt.