363 / 695
Pavillonerne i Kronprinsessegade
353
sted, da Gothersgadeporten blev trukket tilbage og lige
som suget ind i haven.
Kun en af pavillonerne er skamferet ved tilbygninger,
som svækker dens funktion i gadebilledet. Det, der i
dette tilfæ lde er sket, viser med al tydelighed, at pavil
lonerne bør stå isolerede som perler på en snor. Det er
nødvendigt, at der er luft omkring dem, og at de fornem
mes som støtter. Derpå beror i høj grad deres virkning.
Det synes indtil 1805 at have været hensigten at plante
træer i Kronprinsessegade. I dette år ansøger en række
af de byggende i gaden, Qvist, Krieger og andre, Erstat
ningsfondskomm issionen om gennem Rentekammeret at
foranledige, „at Kronprinsessegade gøres bredere og ikke
beplantes med Træer
“ .19
Da såvel pavillonerne som en
stor del af beboelsesejendommene var opført paa dette
tidspunkt, kan ansøgningen kun forstås derhen, at køre
banen skal gøres bredere på bekostning af beplantningen.
At beplantningen blev undgået, må ses som en gevinst.
Skellet mellem have og gade blev derved skarpere, og
pavillonerne fik en mere fremtrædende plads i bybilledet.
NOTER :
!) O. Forchhammer: København fra Bispetid til Borgertid, 1947,
s. 187. C. Bruun: København III, 1901, s. 734 ff. C. Elling i Kultur
minder, 1939, s. 169 ff. H. Langberg i Dansk Byggesæt omkring
1792 og 1942, 1942, s. 22. H. Langberg i „L. N. Davids Sam linger“,
1948, s. 1 ff.
2) Erstatningsfondens arkiv, stadsarkivet, Deliberationsprotocol
1799, 22. og 29. juni og 6. august.
3) Erstatningsfondens deliberationsprotocol 1800, 29. og 30. au
gust. Overhofmarskallatets arkiv, „Rosenborg Slotshave“ 1800—03,
R. A.
4) Rentekammerets relations- og resolutions protocol 1800, no.
327 og 351, R. A.
5) Overhofmarskallatets arkiv, journal 1803, pag. 299, no. 210;
bilag i pakken „Rosenborg Slotshave“ 1803.
23