350
Harald Langberg
gades noget bredere kørebane, medens sidedørene på en
vis måde ville modsvare fortovene. Da nu porten blev
opført nede i gaden over for en husrække, fik denne tre
deling ingen rigtig mening, men her var der af Meyn
— ifølge Rentekammerets egne ord — også kun tænkt
anbragt pavilloner.
De fjorten butikker blev af usædvanlig art. Hver af de
små bygninger var formet i simple mål som en skarp
skåren lukket blok. En stor k lassisk fronton kroner fa
caden, og denne frontons linier bestemmer tagets lave
rejsning. Det var afvalmet bagtil og synes oprindelig
at have været tænkt tækket med jernblik, medens en
kopi af en tegning fra 1820’erne viser tagsten
.13
To sten
trin førte op til indgangen, over hvilken en dækplade var
anbragt på konsoller, og herover fandtes husets vistnok
eneste vindue. Der var givetvis ikke andre vinduer i
facaden, og efter en gammel tegning at dømme var der
overhovedet ikke andre vinduer i hu set
.14
Muligvis er det
øverste af bagfacadens vinduer dog oprindeligt. Hvis man
vil spørge, hvorledes disse bygninger fungerede efter de
res formål, må svaret blive, at de „til ziir for Gittervær
ket“ var udmærkede, men at de som butikker var over
ordentlig slette. Da udlejningen begyndte 1805, var det
meget vanskeligt at få lejere på gunstige vilkår, og det
har det været siden
.15
I 1815 blev pavillonerne optaget i Lahde og Sanders
„Elementarværk i Tegnekunsten“, og siden er de tegnet
utallige gange, ofte i meget frie gengivelser
.16
Der var fra første færd ingen indre skillerum , men
senere har butikkerne, der indvendig målte
6
x
6
x
6
alen,
været delt op horisontalt og vertikalt på forskellige må
der. I tiden op til vedtagelsen af Københavns byggelov
1856 fik lejerne lov til for egen regning at indrette to
etager, således at de kunne have butikken med baglokale
forneden og beboelse foroven. Flere af pavillonerne blev